Når danskerne skal finde deres kandidater til regions- og kommunalvalget, er det online kandidattest, lokaleog sociale medier, der gør udslaget.
Det viser ny analyse foretaget af Norstat på vegne af IT-Branchen blandt 1.000 danskere.
42% af danskerne bruger online kandidattest, når de skal finde ud af, hvilken kandidat de skal stemme på til regional- og kommunalvalget tirsdag. Men også lokale og regionale medier (36%) samt sociale medier (25%) spiller en stor rolle, når danskerne skal vælge, hvor krydset skal sættes.
”Specielt kandidattest og sociale medier scorer højt hos danskerne, fordi vi nærmest får serveret kandidaternes holdninger for os. Det er jo en nem og bekvem måde at få præsenteret tingene på. Men der er også udfordringer ved, at vi får serveret demokratiet som en lun færdigret,” udtaler Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.
Demokratisk fastfood har uheldige bivirkninger
Analyser har flere gange problematiseret de ellers populære kandidattest, fordi spørgsmålene og algoritmer bag matchmakingen ganske enkelt er så svage, at man ikke burde træffe et demokratisk valg på baggrund af dem. Noget som de fleste danskere nok godt ved, men ikke reagerer på. Faktisk tillægger 80% af danskerne kandidattestene stor betydning i forhold til deres endelige valg.
Samtidig ser vi en større og større tendens til, at folk isolerer sig i deres egne internetbobler, hvor de kun møder folk med samme holdninger og læser de ”fakta”, som støtter op og forstærker deres holdninger.
”Demokratisk er vi måske blevet mere dovne, og vælger den nemme løsning og smag, som vi i forvejen kender. Problemet med demokratisk fastfood er bare, at der typisk også følger nogle problematiske følgesygdomme med den usunde kost,” siger Natasha Friis Saxberg.
Når man ikke sætter sig ind i tingene, men satser på, at andre serverer det relevante indhold for en, får man også sværere ved at skelne fakta fra fake news. Dermed kan man hurtigt ende med at vælge sin kandidat på et uoplyst eller i værste fald et forkert grundlag.
Vi skal på demokratisk sundhedskur
Ligesom med sund kost, ved danskerne da også, hvor de kan få de relevante informationer henne.
F.eks. siger 88% at vælgermøder og kommunens hjemmeside (67%) er vigtige kilder til information, når man skal vælge kandidat. Men det er kun 8% af danskerne, der deltager i vælgermøder og 9% der benytter kommunens informationer op til valget.
”Vi trænger til at tage en demokratisk sundhedskur, hvor vi lægger vores lidt dovne vaner fra os, og får en sundere tilgang til demokratiet. Også selvom det kan virke lidt mere besværligt i starten. Ellers risikerer vi at miste den indsigt og fælles debatkultur, der bør være grundstenen for et ethvert sundt demokrati,” fortæller Natasha Friis Saxberg.
Først og fremmest handler et bedre demokrati ifølge IT-Branchen om, at man skal kunne skelne mellem fakta og fake. Ellers kan man ikke træffe sine valg. Her har techgiganterne et stort ansvar for ved hjælp af f.eks. AI at gennemtrawle, faktatjekke og sortere i de millioner af posts, som danskerne ligger op og deler hver eneste dag.
Men både politikere og den enkelte borger har også et stort ansvar i forhold til at være opsøgende, kritiske og invitere til dialog med hinanden.
”Teknologien giver en masse muligheder for at blive oplyst, men har også nogle indbyggede farer, som vi skal være bevidste. Tager vi ikke selv et ansvar, sætter os ind i tingene og ændrer vores adfærd, vil det gå ud over vores demokratiske beslutninger,” slutter Natasha Friis Saxberg.
