Sådan hjalp 3D-print i kampen mod Covid-19
Hjem NYHEDER Sådan hjalp 3D-print i kampen mod Covid-19

Sådan hjalp 3D-print i kampen mod Covid-19

Af Redaktionen

Sådan kan teknologien hjælpe os fremadrettet.

Da COVID-19 infektionsraten steg drastisk på verdensplan i begyndelsen af ​​2020, blev mulighederne for hurtigt at fremstille komponenter via 3D-print snart udnyttet med henblik på at producere medicinsk udstyr og maskindele.

Adskillige lande og virksomheder har bedt lokale producenter og 3D-print-virksomheder om hjælp til at imødekomme den øgede efterspørgsel på nye produkter såsom PPE-ansigtsvisirer og -øjenbeskyttere samt respiratorer og næsepinde.

Et godt eksempel: I marts 2020 dannede et konsortium af virksomheder i Europa og Nordamerika, i samarbejde med de canadiske og spanske sundhedsmyndigheder, den første 3D-printede næsepind, certificeret af en statslig myndighed. Konsortiet arbejder nu sammen med den spanske regering for at producere hundredtusindvis af medicinske næsepinde til COVID-19 testkit samt for at hjælpe nordamerikanske hospitaler og offentlige sundhedssystemer med at øge produktionskapaciteten og undgå tomme lagre. Kliniske tests har demonstreret den 3D-printede næsepind som en effektiv mulighed i forhold til den kommercielle udgave, og takket være additiv fremstilling (AM) kan de produceres overalt i verden ved hjælp af decentral, on-demand produktion.

Sådan fungerer distribueret produktion
Sådan hjalp 3D-print i kampen mod Covid-19AM-teknologi øger fleksibiliteten i fremstillings- og produktionsprocesser og reducerer både vores afhængighed af globale forsyningskæder og udgifterne til logistik. I usikre tider, hvor producenterne er under stigende pres for at levere essentielle produkter og tjenester, er det en stor fordel, at 3D-print kan ændres til foregå, når og hvor der er det største behov. Selvom det er en relativt ny teknologi, benyttes den nu på mange måder til at producere forsyningsrelevante komponenter, og markedets størrelse anslås at komme op på 23,75 mia. USD i 2027.

Nøgletendenser i 2021
Selvom vi i 2020, af indlysende årsager, har set mange fremtrædende eksempler på 3D-print i en medicinsk kontekst, er teknologien på ingen måde afgrænset til dette område. AM benyttes i alle industrier – fra rumfart til mobilitet og forbrugsvarer. Teknologien kommer ikke til at erstatte hele det nuværende produktionslandskab, men kan supplere, hvor produktudviklingen ellers ville stoppe. På kort og mellemlang sigt forventer jeg følgende scenarier og centrale emner:

Forbrugsvarer: Udviklingen har gennem nogen tid været andet og mere end bare en trend, hvad enten det drejer sig om sportsudstyr som hjelme, skosåler eller brillestel. Brug af industriel 3D-print til denne type applikationer vil vokse yderligere i fremtiden, da fordelene for forbrugere og producenter er åbenlyse: Ud over at tilbyde øget komfort til forbrugerne åbner brugerdefinerede produkter helt nye muligheder for individuel tilpasning til moden. Eftersom AM er en fuldt digital proces, kan der skabes trendy designs ved scanninger af forbrugerens fodsål eller hoved og derefter fremstille specialtilpassede produkter via industriel 3D-print. Ved at kombinere dette med distribueret produktion og produktion on-demand kan virksomheder tilpasse deres produkter baseret på lokale krav og fremstille dem, når der er behov.

Bæredygtighed bliver mere og mere vigtigt for virksomheder og slutkunder på tværs af alle brancher. Dette er en af fordelene ved 3D-print og kommer til at spille en enorm rolle i 2021 og fremover. De fleste nuværende fremstillingsteknikker er restriktive, skaber affald og er temmelig ineffektive. Hos EOS er vi overbeviste om, at avanceret fremstilling kan overvinde disse begrænsninger via evnen til at producere lokalt og on-demand, reducere affald i forhold til konventionel fremstilling og endda potentielt reducere CO2-udslip med 5 % i 2025. I de kommende år vil også 3D-printmaterialer i stigende omfang komme fra vedvarende kilder. EOS’ højtydende plastpolyamid 11 (PA 11) er f.eks. allerede fremstillet af 100 % bæredygtige castorbønner.

Konklusion: Ikke et plaster, men en bæredygtig løsning
Tilskyndet til nytænkning af COVID-19 er verden pludselig nået frem til det distribuerede fremstillingsscenarie, som der længe har været talt om, dog uden at der for alvor er sket noget. Nu er der skred i tingene, og der er potentiale til at ændre strukturerne til det bedre – hvis de rigtige ting gøres de rigtige steder, og AM udnyttes korrekt.

Af Markus Glasser, Senior Vice President EMEA hos EOS

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>