Salgsstart for Samsung Galaxy Buds+. Længere batteritid og endnu bedre lyd- og samtalekvalitet
Hjem NYE PRODUKTER Salgsstart for Samsung Galaxy Buds+. Længere batteritid og endnu bedre lyd- og samtalekvalitet

Salgsstart for Samsung Galaxy Buds+. Længere batteritid og endnu bedre lyd- og samtalekvalitet

Af Redaktionen

Galaxy Buds+ kommer i samme fleksible format som sine forgængere, men er udstyret med funktioner som giver bedre lyd ved samtale, højere lydkvalitet og batterier med en levetid på hele 22 timer.

Salgsstart for Samsung Galaxy Buds+. Længere batteritid og endnu bedre lyd- og samtalekvalitet– Med Galaxy Buds+ har vi fået bedre lyd, bedre mikrofon ved samtale og meget bedre batteritid, uden at vi går på kompromis med hverken størrelse eller design. Vores originalversion af Galaxy Buds, som blev lanceret forrige år, blev modtaget godt. Vi glæder os til at se, hvordan vores efterfølgere bliver modtaget, da de leverer endnu bedre på alle områder, siger Claus Holm, Director IM & Country Manager Denmark.

Opgraderet lyd og justerbar pasform

Med lyd fra AKG og dynamiske tovejshøjtalere, giver Galaxy Buds+ en fyldig og nuanceret lyd for såvel musik som podcasts.

Samtaleoplevelsen er blevet opgraderet takket være tre mikrofoner, som henter lyd både udefra og via øregangen, hvilket giver bedre stemme- og lydkvalitet end nogensinde før – selv i støjende og larmende miljøer. Galaxy Buds+ kommer med et opgraderet batteri, som giver 11 timers spilletid med yderligere 11 timers opladning i casen. Ved hjælp af trådløs batterideling, er det endda muligt at oplade Galaxy Buds+ direkte på sin Galaxy S20-telefon eller en anden enhed, som understøtter trådløs batterideling. Galaxy Buds+ har udskiftelige propper i silikone, hvilket gør det langt nemmere at tilpasse dem, så de sidder behageligt og fast i øret.

Nem kontrol for en aktiv livsstil

Takket være Galaxy Buds+ indbyggede accelerometer og IR-sensor mærker høretelefonerne selv, når du sætter dem i ørerne og kobler automatisk op med din enhed. Når du har begge høretelefonerne på, spilles musikken i stereo, og når du kun har den ene høretelefon i, spilles musikken i mono. Når begge høretelefoner tages ud, bliver musikken automatisk sat på pause. Galaxy Buds+ har intuitiv touch-kontroller for at pause, gå tilbage, gå til næste sang eller skrue op og ned for volumen. Holder man fingeren mod en af høretelefonerne, lader de omgivende lyde komme ind. Man kan endda også indstille andre funktioner som at starte Spotify og spille musik direkte med blot et tryk med fingeren. Galaxy Buds+ fungerer med andre Bluetooth-enheder, der kan anvendes som en lydkilde, såsom telefon, computer, tablet og smartwatch uanset operativsystem.

Fra og med i dag, d. 13. marts 2020, findes Samsung Galaxy Buds+ i butikkerne i farverne sort, hvid og blå med en anbefalet pris på 1 299 DKK.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>