Samsung præsenterer Galaxy Note10 og Note10+
Hjem NYE PRODUKTER Samsung præsenterer Galaxy Note10 og Note10+

Samsung præsenterer Galaxy Note10 og Note10+

Af Redaktionen

Samsung præsenterer i aften nyheder i Note-serien – denne gang kommer den i to størrelser. Galaxy Note 10 og Note10+ er Samsungs mest kraftfulde og kreative Galaxy Note modeller nogensinde.

Samsung præsenterer Galaxy Note10 og Note10+Begge modeller har et ergonomisk og tyndt design med let afrundede kanter, en skærm, der dækker 95 procent af fronten på mobilen og kommer i de nye farver Aura Glow og Aura Black.

Galaxy Note10 og Note10+ udfordrer, hvad en mobiltelefon er. Den kraftige processor, store skærm, høje batterikapacitet og fantastiske kamera imødekommer de høje krav, som vores målgruppe stiller til både produktivitet og underholdning. Vi er også meget glade for at kunne præsentere Note10 i to størrelser, så selv de, der værdsætter et mere kompakt design, kan få glæde af Note-seriens tekniske innovationer, siger Claus Holm, Director IM & country manager Denmark.

Ydeevne i en klasse for sig

Mere kraftfuld, høj ydeevne og intelligent batteri gør Galaxy Note10 og Note10+ optimal som en enhed til spil og underholdning, en mobil arbejdsstation eller et foto- og videoredigeringsværktøj. Det kraftfulde batteri holder længere, fordi telefonen med tiden automatisk lærer brugeren at kende og dermed kan spare strøm ved at slukke for ubrugte funktioner. 30 minutters opladning er nok til, at Galaxy Note10+ kan holde strøm en hel dag[1],og med trådløs batterideling kan brugerne også oplade andre Galaxy-telefoner og enheder som Buds, Watch og andre QI-baserede enheder.

Begge modeller er også udstyret med WIFI6, hvilket giver mere stabil modtagelse og op til 20 procent hurtigere forbindelse i miljøer med flere konkurrerende WiFi-netværk, hvilket giver mindre forsinkelse og en bedre oplevelse ved surf, streaming og spil.

Skærmen på Galaxy Note10+ er en 6,8” Wide Quad HD+ Dynamic AMOLED med en tilpasset brugergrænseflade, der gør det nemt at bruge telefonen selv med én hånd. Galaxy Note10 har en 6,3” Full HD+ Dynamic AMOLED. Begge modellers skærme er i formatet 19:9, som ikke kun gør film mere virkelige, men også gør det lettere at arbejde med flere programmer på samme tid. Med Eye Comfort-displayet reduceres blåt lys uden at påvirke farvekvaliteten, hvilket giver en mere behagelig seeroplevelse.

Smartere S Pen med bevægelsessensor

Galaxy Note10 og Note10+ kommer begge med en forbedret version af det kreative værktøj S Pen med BLE (Bluetooth Low Energy), som tillader, at den kan anvendes til at styre præsentationer eller bruges som en fjernbetjening til kameraet. Brugernes håndskrevne noter kan nu også let konverteres til digital tekst for lettere redigering og deling. Tekster kan eksporteres til forskellige formater såsom Microsoft Word.

Ud over at tage noter direkte på en låst skærm eller skabe illustrationer, har S Pen til Galaxy Note10 og Note10+ en ny bevægelsessensor, der via S Pen Air-handlinger giver dig mulighed for at udføre kommandoer eller styre spil gennem bevægelser med pennen. S Pen har et helt nyt lithium-titanbatteri, hvor 6 minutters opladning (sker automatisk i telefonen) giver 10 timers batteritid i standby tilstand. Det betyder, at brugere ikke behøver at sætte S Pen tilbage i telefonen så ofte for at oplade.

Billeder og videoer i professionel klasse

Den nye Galaxy Note10 og Note10+ tager et stort skridt fremad og tilgodeser enhver, der tager billeder eller optager video. Billedstabilisering er udviklet til at give stabile billeder og videoer. Gennem den nye nattilstand “Night Mode” kan brugerne også tage billeder i høj kvalitet under dårlige lysforhold – hvad enten det er en sen middag, til en koncert eller for at fange solnedgangen. Funktionen er også tilgængelig i frontkameraet til at tage klare selfies, selv i mørkere omgivelser. Begge modeller har et 10MP frontkamera med et minimalt kamerahul for at give displayet en så stor overflade som muligt.

Når det kommer til hovedkameraet, har Galaxy Note10 et tredobbelt kamera med ultravidvinkel, vidvinkel og teleobjektiver. Udover de tre kameraer har Galaxy Note10+ også et helt nyt dybdekamera (DepthVision, VGA). Dette gør det muligt blandt andet at skyde med bokeh-effekt (dybdeskarphed) og også lave dine egne 3D-gengivelser ved hjælp af appen 3D Scanner. Den har endda Time-Of-Flight-funktionalitet, hvilket betyder, at kameraet kan måle afstand og dimensioner, for eksempel for at se, om et møbel passer ind i hjemmet.

En ny funktion ved Galaxy Note10 og Note10+ er også Audio Zoom, hvor mobilens tre mikrofoner gør det muligt for brugeren at omslutte lyden i rummet for at skabe endnu større nærværsoplevelse i film.

Kraften i kameraet på de nye Galaxy Note-modeller kombineret med ny redigeringssoftware og præcisionen af S Pen gør video- og fotoredigering i telefonen nemmere end nogensinde. Video Editor og Adobe Rush er integreret med S Pen og gør telefonen til et sofistikeret og professionelt redigeringsværktøj.

Samsung økosystem

For Galaxy Note10 og Note10+ er Samsung DeX blevet forbedret yderligere. Med en USB-adapter kan brugerne nemt forbinde deres Galaxy Note10 til PC eller MAC og kan arbejde med mobil og computer parallelt på den samme skærm. Brugeren kan således bruge både mobilapps og computerprogrammer og let flytte filer mellem computer og mobil.

Galaxy Note10 og Note10+ har en stor intern hukommelse, er vand- og støvtæt i henhold til IP68[2] og er lydoptimeret af AKG. Samsung Knox sikkerhedsplatform beskytter enhedens indhold sammen med skærmens fingeraftrykslæsere og ansigtsgenkendelse.

Galaxy Note og Galaxy Note10+ har salgsstart den 23. august og kommer i farverne Aura Glow og Aura Black med en anbefalet pris på 7.499 DKK for Galaxy Note10, 8.499 DKK for Galaxy Note10+ (256 GB) og 9.399 DKK for Galaxy Note10+ (512 GB).

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>