Samsungs nyheder fra CES 2020
Hjem NYHEDER Samsungs nyheder fra CES 2020

Samsungs nyheder fra CES 2020

Af Redaktionen

Samsung skød CES 2020 i gang ved at præsentere starten på en ny æra inden for teknologi – The Age of Experience.

Samsungs nyheder fra CES 2020Samsungs CEO for Consumer Electronics divisionen, H.S. Kim, introducerede en række innovationer, som skal skabe flere unikke oplevelser og forbedre forbrugernes hjem og hverdag.

Her er nogle af de nye produkter, som Samsung præsenterede i forbindelse med CES 2020.

TV-nyheder: Q950TS, MicroLED og The Sero

Før CES 2020 præsenterede Samsung nye produktlinjer inden for MicroLED, QLED 8K og Lifestyle TV.

Nye teknologier inden for billede, lyd, design og intelligente funktioner er med til at drive Samsungs udvikling af underholdning i hjemmet og en digitalt opkoblet livsstil endnu længere frem.

Q950TS er Samsungs nye flagskibsmodel – et QLED 8K TV med et banebrydende design og forbedret billed-, skærm- og lydteknologi. TV’et findes i størrelserne 65, 75, og 85 tommer. Derudover er Q950TS udstyret med en Infinity Screen, true-to-life 8Kopløsning, en MultiView funktion, en innovativ AI Quantum Processor 8K og Object Tracking Sound+ (OTS+) teknologi.

MicroLED kombinerer næste generations skærmteknologi med enestående tilpasningsmuligheder til forbrugernes behov. Med skærmstørrelserne 75, 88, 93 og 110 tommer, er MicroLED-modellerne tilpassede forskellige typer hjem og livsstilsbehov. På CES kan man også opleve en storslået 292-tommers version med 8K opløsning. De nye 88- og 150-tommers modeller introducerer et nyt design med ultra-slim infinity, som praktisk talt fjerner alle fire sider af rammen, så det blender helt ind i omgivelserne. Forbrugerne får også mulighed for at sætte flere MicroLED-paneler sammen til nye kombinationer, der passer til det specifikke miljø.

The Sero er Samsungs seneste TV i lifestyle-kategorien, som integrerer brugen af mobil og TV. Forbrugerne kan vende skærmen 90 grader for at matche indhold, som normalt er skabt til mobile enheder. The Sero kan nemt kobles sammen med en smartphone eller tablet ved at holde enheden hen mod TV’ets NFC-kobling. IOS-enheder kan tilsluttes ved hjælp af Airplay2.

Nyt i hvidevarekategorien: Opgraderet FamilyHub og BESPOKE

Under CES 2020 præsenterede Samsung også en række nye og opgraderede produkter i hvidevarekategorien. Blandt andet introducerede Samsung den seneste version af Family Hub køleskabet, som er udrustet med forbedret kunstig intelligens for at hjælpe forbrugerne med at få det maximale ud af deres køkkener. Forbrugerne kan planlægge måltider, dele videomateriale og styre hele det intelligente hjem fra køleskabet.

Samsungs nye køleskab 4D-Flex BESPOKE lader forbrugeren bestemme mere end bare udseendet. Takket være den unikke konstruktion kan brugerne på enkel vis tilpasse køleskabet efter egne behov, hvilket helt praktisk indebærer, at man kan tilføje eller fjerne moduler. BESPOKE kommer endda med Flex Zone, hvilket gør det muligt for forbrugeren at skifte funktion mellem køl og frys i udvalgte områder af køleskabet.

Nye gaming monitorer: Odyssey G9 og G7

På CES kan besøgende også få et første smugkig på de nye gaming monitorer i Odyssey-serien. Modellerne G9 og G7 forbedrer spiloplevelsen og skærmene er buede for at tage gøre spiloplevelsen endnu mere unik. G9 og G7 er de første skærme på markedet med en højpræsterende 1000R-krumning og en fantastisk billedkvalitet med QLED.

Portable SSD T7 Touch og mobilnyhederne Samsung Galaxy S10 Lite, Note10 Lite, Galaxy A71 og A51

Portable SSD T7 Touch er Samsungs nye lagringsenhed, som kombinerer et elegant og kompakt design med de hurtigste overførselshastigheder i USB 3.2 Gen2 Standard. Med en indbygget fingeraftrykslæser og AES 256-bit hardwarekryptering, tager Portable SSD T7 Touch databeskyttelse til et helt nyt niveau.

Samsung introducerede også mobilnyhederne Galaxy S10 Lite og Note10 Lite, som gør det muligt for endnu flere forbrugere at drage fordel af alle de premium-funktioner, der findes i Galaxy S og Galaxy Note-serien til en mere tilgængelig pris.. Eksempelvis den nyeste kamerateknologi, en S Pen og et langtidsholdbart batteri.

Galaxy A-serien tilbyder også nye tilføjelser med Galaxy A71 og A51, som begge har et bedre batteri, Infinity-O display og et forbedret kamera. Kameraet har ultravidvinkel med en 123-graders linse, som giver kameraet det samme synsfelt som det menneskelige øje. Sammen med Super Steady-billedstabilisering hjælper de nye Galaxy A71 og A51 med at fange verden, præcis som du ser den. Den nye XCover Pro blev også præsenteret på CES, og den kombinerer teknologi og holdbarhed, som er praktisk i hårdere miljøer.

For mere information om produkterne og om “The Age of Experience”, se news.samsung.com. Samsungs CES booth #15006 findes på Level 1, Central Hall i Las Vegas Convention Center og er åben den 7.-10. januar 2020 mellem klokken 10.00-16.00.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>