Signode Denmark ApS tilsikrer optimal driftstemperatur i el-tavler
Hjem NYHEDER Signode Denmark ApS tilsikrer optimal driftstemperatur i el-tavler

Signode Denmark ApS tilsikrer optimal driftstemperatur i el-tavler

Af Redaktionen

Industrivirksomheden Bates Cargo-Pak i Nørresundby har den 1. september 2020 skiftet navn til Signode Denmark ApS.

Signode Denmark ApS tilsikrer optimal driftstemperatur i el-tavler 1

Martin Nielsen og Henrik Vægter foran en el-tavle, hvor de nye Rittal køler er monteret

Virksomheden har opbygget en enestående know-how indenfor luftpuder til godssikring. Bates Cargo-Pak har sit oprindelige udspring i produktionen af papirsække. De første luftpuder til godssikring blev fremstillet i 1975. Luftpuder er den optimale løsning, når godset skal sikres under transport. ”Vi udvikler konstant produkter og sortiment indenfor luftpuder, så kvalitet og sikkerhed til enhver tid er helt i top. Vi kender kravene til kort og sikker levering”, Bates Cargo-Pak nu Signode Denmark ApS eksporterer deres produkter til hele verden og er i dag repræsenteret af forhandlere i 50 lande. ”Vores mangeårige forhandlere servicerer vores kunder over hele verden med præcis den samme styrke, som fra det danske hovedkontor i Nørresundby” siger Henrik Vægter, Maintenance Manager hos Signode Denmark ApS.

I forbindelse med den nuværende produktion i Nørresundby, er der visse maskiner der er mere kritiske end andre, når der skal opretholdes en produktion, der skal køre treholdsskift, 7 dage om ugen. Netop dette har haft stor betydning for de valg virksomheden har taget, for at kunne opretholde en kontinuerlig og sikker drift af produktionen.

Rittal bliver kontaktet i det sene efterår i 2019, hvor vi bliver stillet over for en opgave at kunne tilsikre en optimal driftstemperatur i nogle eksisterende el-tavler, hvor der er monteret en del gamle kølere. Disse el-tavler styrer en maskine der indgår i en kritisk del af Bates Cargo-Pak produktionen. Maintenance Manager, Henrik Vægter har en udfordring med for høje temperaturer i række af el-tavlerne, hvor der sidder nogle styringskomponenter, der er svære at få reservedele til, hvis de skulle gå i stykker, derfor søger Henrik en løsning der kan optimere temperaturen i tavlerne, så levetiden på disse kan blive forlænget.

Den første udfordring Rittal står overfor er, at disse el-tavler er af ældre dato, hvor der over tid er påbygget og installeret mere effektforbrugende udstyr end da el-tavlen blev bygget. Det gør at man ikke kender det afgivende effektforbrug i Watt. Da det er netop denne værdi, man skal bruge for at kunne regne ud, hvor stor en køleeffekt der skal installeres for at kunne opnå den ønskede temperatur, skal der laves lidt forarbejde inden en ny køleløsning kan findes. Da man i dette tilfælde ikke kender den afgivende effekt i el-tavlen, foretages der er måling af den aktuelle temperatur, hvorfra man så kan beregne hvor stor en køleeffekt, der skal installeres, for at kunne opnå den ønskede driftstemperatur. Der installeres to temperaturmålere fra Rittal, dette for at kunne få et retvisende billede af temperaturen i den 7 meter lange el-tavle, der til og med har større effektforbrug i nogle sektioner end i andre. De målinger der er foretaget, har vist en temperatur på mellem 27 – 34 grader, disse temperaturer er målt under drift med de nuværende køleender, har været i gang.

For at finde den korrekte køleeffekt anvendes Rittals beregningsprogram RiTherm. Den nye løsning til Bates Cargo-Pak der er baseret på faktiske beregninger, viser at de to 17 år gamle køleaggregater skal udskiftes med nogle nye sidemonteret køleenheder TopTherm Blue e, SK 3366500 med en køleeffekt på 1,50 kW pr. stk. De nye køleenheder passer lige ind i de huller hvor de gamle kølere har været monteret, hvilket gør det til en forholdsvis enkelte udskiftning.

Henrik Vægter vurderer, at investering i nogle nye køleaggregater er en nødvendighed set i forhold til hvad et driftsstop koster, tab af produktion, omkostninger til personale der ikke kan arbejde, omkostninger til udskiftning af defekte elektriske komponenter, såsom PLC udstyr og Servo drev og andre elektriske komponenter.

Area Sales Manager, Martin Nørgård Nielsen fra Rittal fortæller følgende; ”Udfordringen for elektriske komponenter der udsættes for højere temperaturer end de er beregnet til er, at de vil få reduceret levetiden væsentlig. Det kan resultere i utilsigtede driftsstop, hvilket kan medføre store konsekvenser for mange produktionsvirksomheder i kraft af tabt omsætning, tabt lønudgifter og måske tab af kunder.”

Det endelige resultat fire måneder efter udskiftning er, at temperaturen nu er sat til 35 grader med en hysteresekurve på 5 grader, så nu kan temperaturen holdes mellem 30 – 35 grader. Henrik Vægter fortæller, at selv under de varme perioder i august måned 2020 er temperaturen ikke oversteget 35 grader, hvilket han er meget tilfreds med.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>