Sikkerhed er blevet en konkurrenceparameter
Hjem sikkerhed Sikkerhed er blevet en konkurrenceparameter

Sikkerhed er blevet en konkurrenceparameter

Af Redaktionen

Alligevel halter mange bagefter.

Selvom de virksomheder, der har fokus på datasikkerhed, står stærkere overfor konkurrenter, kunder og ikke mindst it-kriminelle, så er der stadig alt for mange, der ikke tager it-sikkerheden seriøst.

Det viser ny helt nye tal.

En ny analyse viser, at 63% af de danske virksomheder er blevet styrket af at arbejde med persondatabeskyttelse og dataetik (56%), og at datasikkerheden har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne (38,7%).

Sikkerhed er derfor ikke længere et it-projekt, men en forretningsmæssig prioritet, der er med til at give en reel forskel i forhold til konkurrenterne.

”Datasikkerhed er ganske enkelt blevet en faktor, som kunderne forventer, man har styr på. Og også noget som gør, at man kan blive fravalgt, hvis man ikke kan vise, at man arbejder aktivt med sikkerheden i virksomheden,” udtaler Bjarke Alling formand for IT-Branchens it-sikkerhedsudvalg og koncerndirektør i Liga Aps.

For mange virksomheder halter bagud

Dermed skulle der være gode argumenter for at arbejde med it-sikkerheden på et mere strategisk niveau i alle hjørner af dansk erhvervsliv. Alligevel viser seneste tal fra Erhvervsstyrelsen, at 40% af de danske små og mellemstore virksomheder har et utilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

Langt de fleste virksomheder er gode til at installere de klassiske firewalls og antivirusprogrammer på de fælles systemer. Men det halter gevaldigt, når det drejer sig om sikkerheden på den enkelte medarbejders enheder, løbende at sikkerhedsopdatere programmer samt når det gælder om at uddanne medarbejderne.

Sikkerhed er blevet en konkurrenceparameter”Hvis man kun har styr på den grundlæggende it-infrastruktur, gør man sig ikke bare sårbar overfor angreb. Man øger også risikoen for, at man ikke behandler og beskytter f.eks. persondata i tilstrækkelig grad, hvilket ikke bare rammer virksomheden selv, men også udsætter ens kunder og leverandører for unødvendige farer,” siger Bjarke Alling.

Nyt samarbejde skal styrke datasikkerheden

Rådet for Digital SikkerhedIT-BranchenDIIDAD-mærket og Erhvervsstyrelsen vil gerne øge danske virksomheders it-sikkerhed, persondatabeskyttelse og dataetik.

Derfor gennemfører de et projekt, hvis formål er at fremme danske virksomheders konkurrenceevne via positiv, ansvarlig, lovlig og sikker dataanvendelse i forretningsudviklingen.

”Mange virksomheder ved ganske enkelt ikke, hvordan de skal komme i gang med at arbejde med sikkerhed, persondata og dataetik. Derfor er vi nu en lang række organisationer og styrelser, der går sammen for at give hele it-sikkerheden et skub fremad på tværs af dansk erhvervsliv,” fortæller Bjarke Alling.

Det første, man har gjort i projektet, er at gennemføre en analyse af virksomhedernes udfordringer og muligheder med dataansvarlighed. Det er denne analyse, der nu ligger klar og som kan læses i sin fulde længde her.

Med baggrund i resultaterne fra undersøgelsen, vil man så tilpasse eksisterende vejledninger og værktøjer samt evt. udvikle nye materialer.

Sidst men ikke mindst vil man tage på et landsdækkende dataetisk roadshow, for at udbrede kendskabet til eksisterende værktøjer, så man kan hjælpe virksomhederne med at styrke deres it-sikkerhed. Du kan læse mere om, hvornår roadshowet kommer forbi dig her.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>