Solceller udfordrer (også) elnettet
Hjem NYHEDER Solceller udfordrer (også) elnettet

Solceller udfordrer (også) elnettet

Af Redaktionen

Danmarks grønne omstilling går hurtigt; Elbilsalget slår igen og igen rekorder, elektriske varmepumper erstatter oliefyr og danskerne er glade for at sætte solcelle-anlæg på taget.

Solceller udfordrer (også) elnettet

Kombineret med et stigende el-forbrug i husholdningen, indtoget af smart homes, udbredelsen af elektriske varmepumper samt flere og flere elbiler, udgør mange solceller derfor en udfordring for elnettet. Foto: EWII

Og det er godt – men solcellerne udgør en udfordring:

I Trekantområdet har antallet af solceller været stigende i et årti – og i dag er der ikke mindre end 4617 styk solcelleanlæg i EWIIs dækningsområde. Den tendens ventes at fortsætte, også på landsplan.

”Det er positivt at vi som samfund vælger bæredygtige løsninger. Så det er gode nyheder med mange solcelleanlæg,” siger Lars Bonderup Bjørn, der er administrerende direktør for EWII Koncernen.

Men det er nødvendigt med omtanke, for solceller producerer elektricitet, og den elektricitet skal lagres. I dag bliver den sendt ud i elnettet, hvor den optager plads.

”Et stigende antal solceller belaster elnettet, fordi det grundlæggende problem med solceller er, at de producerer elektricitet i dagtimerne, hvor der normalt ikke er nogen hjemme til at bruge strømmen,” siger Lars Bonderup Bjørn.

Den produktion bliver sendt ud på elnettet.

Kombineret med et stigende el-forbrug i husholdningen, indtoget af smart homes, udbredelsen af elektriske varmepumper samt flere og flere elbiler, udgør mange solceller derfor en udfordring for elnettet.

”Flere og flere solceller betyder også en reduktion af fossile brændstoffer. Så det er vigtigt at sige, at det er positivt og at vi bifalder udviklingen. Men vi skal være bevidste om, at den grønne omstilling betyder en elektrificering af samfundet, som samlet set giver udfordringer på vores elnet. Og derfor er det vigtigt at vi tager debatten om, hvordan vi løser den udfordring sammen,” sigemed et nik til debatten om elbiler og elnettet.

”Hvis vi kun snakker om elbiler, isoleret set, så giver det ikke et helt billede af vores elforbrug. Vores elnet skal rumme både elbiler, varmepumper, solceller, gamer-PCen, juleanden i alle ovnene juleaften, og alt det midt i mellem. Derfor er det så vigtigt at diskutere, hvordan vi sikrer os, at elnettet er klar til fremtiden,” siger han.

For EWIIs vedkommende er løsningen ikke at bruge milliarder på at udbygge elnettet. Den ligger i stedet i grøn forskning og digital integration:

”Vores holdning i EWII er, at vi skal bruge penge på forskning og på at udvikle smarte, langtidsholdbare løsninger,” siger Lars Bonderup Bjørn.

Som et eksempel på det har koncernen indgået samarbejde med det britiske iværksætterfirma, Orxa Grid, der specialiserer sig i optimering af elnettet, og har udviklet en løsning, der kan afsøge elnettet og identificere skader og aldring. Samarbejdet indbefatter, at Orxa Grid arbejder fra EWIIs hovedkontor i Kolding i tre måneder i efteråret, og i den tid tager et grundigt kig på det danske elnet for at se, om og hvor arbejdet med nettet kan gøres mere effektivt.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>