Spar penge og CO2: Sommerluk for varmen på den rigtige måde
Hjem BÆREDYGTIGHED Spar penge og CO2: Sommerluk for varmen på den rigtige måde

Spar penge og CO2: Sommerluk for varmen på den rigtige måde

Af Redaktionen

Du kan spare op til 1.100 kr. på en sommer ved at sommerlukke for varmeanlægget og ikke bare radiatorerne.

Det er ikke nok at skrue ned for termostaterne i alle rum, hvis du vil reducere varmeregning og CO2-udledning mest muligt i sommermånederne. Du skal slukke for cirkulationspumpen og/eller skifte fra vinter- til sommerdrift på fyr eller fjernvarmeunit. Så har du stadig varmt vand, mens der er lukket for rumvarmen.

Du kan spare op til 5 % af din årlige varmeregning på den måde. Det svarer typisk til 80 kg CO2 og knap 650 kroner for en almindelig familie i et parcelhus med fjernvarme. Har du naturgas eller oliefyr, sparer du 2-3 gange så meget CO2. Den økonomiske besparelse er også større, hvis du har oliefyr. Typisk omkring 1.100 kr. for en almindelig familie i et parcelhus.

”Det tager kun 5 minutter at sende varmeanlægget på sommerferie, så det er en rigtig god timeløn. Hvis du er i tvivl, kan du få hjælp på SparEnergi.dk,” fortæller specialkonsulent Jesper Ditlefsen fra Energistyrelsen. Du kan også kontakte din VVS’er ved f.eks. at sende en SMS med foto af betjeningspanelet på dit fyr eller din fjernvarmeunit.

Som en bil i tomgang – i månedsvis

Fra maj til september har man som regel ikke brug for radiatorvarme. Så når vejret bliver mildt, er der ingen grund til at lade varmeanlægget stå tændt.

Det er som at have sin bil i tomgang i flere måneder. Det skader klimaet og koster penge til ingen verdens nytte,” siger Jesper Ditlefsen.

Jesper Ditlefsen opfordrer også til at tjekke husets cirkulationspumper.

Gamle cirkulationspumper bruger så meget strøm, at det typisk kan være en god ide at skifte dem ud med det samme – sommerdrift eller ej,” siger han.

En nyere cirkulationspumpe tilpasser sig boligens behov og bruger for ca. 200 kr. strøm om året. En gammel pumpe kører derimod for fuld kraft hele tiden og kan bruge op til 5 gange så meget strøm.

Fakta – det kan du spare

5 % sparet varme ved sommerlukning i et 140 m2 hus:

Besparelse pr. årFjernvarmeNaturgasOlie
Økonomi630 kr.600 kr.1.100 kr.
CO2-udledning80 kg190 kg270 kg
Svarer til at køre i bil**640 km1.560 km2.200 km

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>