Stor IT-virksomhed indfører konceptet fredagshund
Hjem BÆREDYGTIGHED Stor IT-virksomhed indfører konceptet fredagshund

Stor IT-virksomhed indfører konceptet fredagshund

Af Redaktionen

Kan hunde gavne kontormiljøet? Det mener IT-virksomheden team.blue Denmark, der bl.a. står bag DanDomainUnoEuroSmartWeb og ScanNet.

Her får medarbejderne lov til at tage hunden med på arbejde hver fredag – til stor glæde for deres kollegaer.

HoStor IT-virksomhed indfører konceptet fredagshunds mange danske virksomheder sidder stressramte medarbejdere og kæmper med at holde humøret oppe og nå alle dagens gøremål. Det kan resultere i dårlig stemning og sygemeldinger – begge ting som kan være skadelige og dyrt for virksomhederne.

Løsningen kan dog være lige for snuden af os og rende rundt på fire ben og med en logerende hale. Flere undersøgelser påviser nemlig, at det virker stressdæmpende at være sammen med hunde.

Lise Lotte Christensen, hundeadfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub igennem 20 år, forklarer sammenhængen:

”Det der sker i positivt samvær med dyrene er, at stresshormonet kortisol sænkes, mens serotonin-niveauet stiger, hvilket får dig til at føle dig godt tilpas. Alene det at være i samme rum med dyrene kan have en effekt. Det har også vist sig, at medarbejdere, der må tage deres hund med på arbejde, har lavere stressniveauer”, siger Lise Lotte Christensen.

Hunde på kontoret medfører grin, godt humør og gode historier

Udover at virke stressdæmpende kan hundes tilstedeværelse på kontoret virke som en social isbryder.

”Man får måske talt med hinanden på et mere uformelt plan, når der lige er et hundeøre, der bliver nusset samtidig. Hunde giver også anledning til grin, godt humør og gode historier. Der er også en anledning til at strække ben og gå ud på græsset med hunden i pausen, i stedet for bare at hænge ved kaffeautomaten,” siger Lise Lotte Christensen.

Hos team.blue Denmark, en af Danmarks største hostingvirksomheder, er de enige i undersøgelserne om hundes positive effekt på arbejdspladsen. Derfor har de givet deres medarbejdere lov til at medbringe hunden på arbejde hver fredag.

Fredagshund, som de kalder konceptet, er både noget, der spreder smil blandt kollegaerne, men også hos hundeejerne selv:

”Det er skønt, at jeg kan få lov at tage Pippi (red. en af fredagshundene) med på arbejde. Pippi elsker også opmærksomheden og skaber tydeligvis glæde og hygge i de forskellige afdelinger,” siger Mikkel Bøgh, en af de medarbejdere, der medbringer hunden på arbejdspladsen.

Direktør hylder hyggen med fredagshunde

”Det er da vildt hyggeligt at have hunde rendende om fredagen. Det skaber en god stemning, synes jeg,” fortæller Stefan Rosenlund, direktør i team.blue Denmark.

Men der kan også ske visse uheld, når man har hunde rendende på kontoret:

”Der var engang, hvor en af fredagshundene tissede på min taske. Men det er jo, hvad der kan ske. Det hidser jeg mig ikke op over,” griner Stefan Rosenlund.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>