KPS, den førende rådgivningspartner inden for digital transformation, har med stor succes implementeret SAP-løsningen Concur Cloud hos den danske vinduesgigant VELUX, der er aktiv i over 40 lande.
Med denne mobile applikation slanker og optimerer producenten af ovenlysvinduer og solafskærmningsløsninger sin globale rejseudgiftsstyring, og medarbejderne kan nemt og hurtigt registrere de nødvendige oplysninger og få refunderet deres udlæg.
Omstillingen sker på tværs af hele koncernen. For Velux var det derfor vigtigt at implementere en brugervenlig, standardiseret løsning til afregning af rejseudgifter, der lever op til både globale bestemmelser og de forskellige regionale krav.
Velux’ valg faldt på den cloud-baserede løsning SAP Concur
På blot få måneder omstillede KPS Velux’ rejseudgiftsstyring i Danmark og Polen til SAP Concur. Nu følger anden fase med Storbritannien, Irland og USA. Tidligere benyttede virksomheden sig af diverse decentrale systemer, som dog til sidst ikke længere levede op til kravene fra en verdensomspændende koncern. De nye processer blev implementeret ud fra en end-to-end-strategi med global og regional fokus.
“KPS’ store kompetence inden for globale udgiftsstyringsprocesser, deres implementeringstilgang og deres pålidelige best practices har været med til at overbevise os. Konsulenternes knowhow om forventelige hindringer og deres omfattende kendskab til SAP Concur var udslagsgivende for os”, forklarer projektleder Jakob Tranberg Nielsen fra VELUX Gruppen.
Compliance, overvågning og gennemsigtighed
Der blev lagt særlig vægt på en hurtig implementering, brugervenlighed og mobil adgang samt på overholdelsen af både egne økonomiske rammer og globale og regionale bestemmelser. Med SAP Concur administreres samtlige informationer og kvitteringer nu i én enkelt app, hvilket sikrer optimal transparens.
Brugervenlig og transparent
Kreditkorttransaktioner og blandt andet billeder af kvitteringer overføres automatisk til udlægs- og afregningssystemet. Den automatiserede proces reducerer administrationsbyrden og omkostningerne og sikrer fuld gennemsigtighed. Brugeren kan ikke alene registrere sine rejseudgifter nemt og hurtigt via en hvilken som helst mobil enhed, men kan også når som helst kontrollere sin rejseafregningsstatus og får automatisk besked, når han eller hun har fået refunderet et beløb.
Udgiftsreduktion og bedre konditioner hos samarbejdspartnere
Omstillingen til et komplet digitalt og mobilt system letter den interne kontrol med overholdelse af lovgivningen og egne økonomiske rammer og reducerer omfanget af afregningsfejl ganske betragteligt. Rapporteringen er nem at gå til, både for brugeren og regnskabsmedarbejderen. Gennemsigtigheden, som den nye løsning skaber omkring samtlige udgifter, herunder også udgifter til fly, hotel og udlejningsbil, gør VELUX i stand til at forhandle sig frem til bedre konditioner hos samarbejdspartnere.
“KPS-konsulenterne er de førende eksperter i implementeringen af SAP Concur i en virksomhed. For at kunne foretage en vellykket standardisering af forretningsprocesser i et komplekst miljø er det nødvendigt med et vidtrækkende stakeholder-management. KPS har en god kontakt til vores SAP Concur-team i Prag, og det er en stor fordel for alle kunder”, siger Dan Lillie, der er regionschef hos SAP Concur.
I sommeren 2017 vandt KPS kampen om at gennemføre implementeringsprojektet, ikke mindst på grund af sin mangeårige erfaring med SAP-projekter og konsulenthusets egen Rapid Transformation®-metode, der sikrer en hurtig planlægning og gennemførelse. KPS ydede som certificeret SAP-partner tillidsfuld rådgivning under hele projektforløbet og var ansvarlig for hele implementeringen, konfigureringen og tilpasningen af SAP-Concur.
“Det er en fornøjelse at arbejde sammen med en stor virksomhed som VELUX”, fortæller KPS’ projektmanager Andreas Pagh Andersen, og han tilføjer: “Den vellykkede implementering beror i væsentlig grad også på den store opbakning fra ledelsen og på et team af meget kompetente og engagerede medarbejdere.”