Sverige slår Danmark i digitalisering af post- & pakkeposten
Hjem NYHEDER Sverige slår Danmark i digitalisering af post- & pakkeposten

Sverige slår Danmark i digitalisering af post- & pakkeposten

Af Redaktionen

Internethandlen er blevet ‘new normal’, men vi henter stadig pakkerne på posthuset, og det er de blevet trætte af i Sverige.

Sverige slår Danmark i digitalisering af post- & pakkepostenSelvom udviklingen er den samme i de nordiske lande, er Sverige meget længere fremme, når det kommer til at fremtidssikre postkassen. “Vi modtager langt flere pakker end breve, så hvorfor indretter vi ikke vores postkassesystem efter det?” spørger direktør

Vi ved det godt; vi får færre og færre breve. Til gengæld bestiller vi flere pakker end nogensinde før hjem fra netbutikkerne, hvor vi alene i Danmark handlede for 129,3 milliarder kroner i 2018. Udviklingen skaber helt nye udfordringer, for vi er sjældent hjemme, når pakkeposten kommer forbi, og vores postkasser er kun indrettet til det uddøende brev. Det vil sige, at man alligevel skal vente et døgn, før man kan få lov at hente pakken på posthuset. Alt det, der virkede så smart ved at handle på nettet, skal nu gå op i en større logistisk kabale i en i forvejen travl hverdag. I Sverige har de set det smarte i den elektroniske post- & pakkepostkasse direkte ved boligen for at løse netop den udfordring.

Stockholm er en af de svenske byer, hvor det elektroniske post- & pakkepostanlæg har gjort sit indtog. Jan Berglund, der er Unit Manager i Stockholmshem, som er en del af Stockholm Kommune, arbejder til dagligt med flere ejendomme, der har taget de nye løsninger til sig, og det er beboerne hurtigt blevet glade for: “Vores beboere oplever det som en stor fordel, at de kan modtage pakker direkte i hjemmet. Selvom systemet er elektronisk, er det nemt for beboerne at finde ud af, og så kan de nøjes med én elektronisk nøgle til hele bygningen, da alle systemer taler sammen. Postkassen er pludselig blevet en værdi for ejendommen.”

Det har været afgørende for Stockholm Kommune, at nye boliger og ejendomme bliver så digitale og intelligente som muligt, og det var også derfor, man undersøgte muligheden for elektroniske pakkepostanlæg. ”Vi arbejder hele tiden på at digitalisere vores ejendomme, så vi kan holde øje og passe på dem fra ét centralt sted, og den udfordring løser den nye generation af postkasser,” forklarer Jan Berglund, der i øjeblikket administrerer fire ejendomme med elektroniske anlæg.

Fremtidens bolig er digital

At svenskerne er længere fremme på området, har man særligt oplevet i Renz Group, der specialiserer sig i fremtidens løsninger inden for pakkepost.

“Svenskerne har ret tidligt set det smarte i at installere elektroniske anlæg, særligt i etageejendomme. Det er der flere grunde til, men hos vores nordiske naboer er det fx meget normalt med elektronisk adgangskontrol til ejendommen, og det system kan kobles sammen med post- & pakkepostanlæggene. På den måde kan beboerne altid modtage pakker – om de er hjemme eller ej,” fortæller Peter Andersen, der er administrerende direktør i Renz A/S & Renz AB og fortsætter: “Vi har gang i mange flere projekter i Sverige, hvor de virkelig er langt fremme på området. Svenskerne har bare vist sig at være mere tilbøjelige til at vinke farvel til den traditionelle postkasse i forhold til os danskere. Interessen er dog stigende herhjemme, men vi kan ikke måle os med den svenske udvikling, som det ser ud nu,” fortæller Peter Andersen.

Han mener, at danskerne bør se mod Sverige for at løse nogle af de udfordringer, vi også oplever herhjemme. “Vi modtager efterhånden langt flere pakker end breve, så hvorfor indretter vi ikke vores postkassesystem efter det? Bare tænk på al den tid og transport, vi som samfund kan spare, hvis pakkeposten aldrig skulle køre forgæves – eller hvis vi aldrig skulle stå i kø for at hente en pakke, der dagen inden alligevel var forgæves forbi ens adresse. Svenskerne er allerede godt på vej til fremtidens postmarked, så jeg synes jo, det er oplagt, at vi danskere hurtigst muligt følger trop.”

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>