Systematic-løsning skal understøtte politisamarbejdet med Schengen-lande
Hjem NYHEDER Systematic-løsning skal understøtte politisamarbejdet med Schengen-lande

Systematic-løsning skal understøtte politisamarbejdet med Schengen-lande

Af Redaktionen

Softwarevirksomheden Systematic bliver leverandør af Rigspolitiets nye SIRENE3 it-system, som skal anvendes af dansk politi i samarbejdet med Schengen-landene.

Systematic-løsning skal understøtte politisamarbejdet med Schengen-lande

Rigspolitiet fotograf Kim Matthai Leland

Når dansk politi skal udveksle informationer om efterlyste personer og stjålne genstande med politimyndigheder i andre Schengen-lande, kræver det et informationssystem, som fungerer på tværs af landegrænser.

Sådan en løsning leverede Systematic i 2008 med navnet SIRENE2, men nu har nye krav fra EU gjort det nødvendigt at udvikle et nyt system til at understøtte politiets opgaver i Schengen-samarbejdet. Kontrakten er igen tilfaldet Systematic, som skal udvikle SIRENE3 til Rigspolitiet og levere det i løbet af 2021.

“Vores samarbejde med Rigspolitiet går mere end to årtier tilbage, og vi har derigennem fået godt kendskab til politiets arbejdsgange og behov, når det gælder IT-systemer.”

“SIRENE3 skal sikre en hurtig, effektiv og korrekt sagsbehandling og informationsdeling mellem landenes forskellige systemer, og for os er det en stor tillidserklæring at få den opgave igen”, siger Flemming Bent Thomsen, Group Senior Vice President i Digital Transformation hos Systematic.

Løsningen giver medarbejdere på politiets SIRENE-kontor mulighed for at dele informationer og søge efter fingeraftryk, fotos og andre kriminaltekniske oplysninger i forbindelse med efterlyste eller uønskede personer, genstande, biler, våben, tyvekoster og pas. Kontoret varetager al kommunikation, sagsbehandling og koordinering mellem politimyndigheder i det internationale politisamarbejde i Schengen – herunder også indberetninger til medlemslandenes fælles informationssystem (SIS).

Systemer skal tale sammen

SIRENE3 bliver baseret på Systematics produkt Synergy Case, som integreres med Rigspolitiets øvrige relevante fagsystemer og de centrale Schengen-informationssystemer. Synergy Case er en standardløsning til sagsbehandling, der bygger på Kubernetes containerteknologi og anden open source programmel, som løbende kan skaleres i takt med Rigspolitiets behov.

Kontrakten mellem Rigspolitiet og Systematic indebærer etablering, konfiguration, uddannelse, support og vedligeholdelse af løsningen i syv år og med mulighed for forlængelse i op til fire år.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>