TCL lancerer veludrustet 4K UHD-TV
Hjem NYE PRODUKTER TCL lancerer veludrustet 4K UHD-TV

TCL lancerer veludrustet 4K UHD-TV

Af Redaktionen

TCL offentliggjorde tidligere i Maj sin nye opstilling og følger nu op med et 4K UHD-TV, TCL P715, hvor elegance møder præstation og teknologi i perfekt harmoni.

TCL lancerer veludrustet 4K UHD-TVMinimalistisk fuldskærmsdesign med metalramme, stemmekontrol og 4K opskalering er nogle af de specifikationer, der skiller sig ud. Modellen fås i hele fem størrelser: 43, 50, 55, 65 og 75 tommer.

TCL Electronics følger op på sin QLED lancering med et nyt 4K UHD-TV, TCL P715. Modellerne i serien har et elegant, minimalistisk design med ultratynd profil i børstet metal og passer derfor ind, hvor det bliver placeret. Det har også et stort fokus på mange intelligente funktioner for en forbedret og forenklet brugeroplevelse, kombineret med optimal farvegengivelse takket være understøttelse af HDR10, HLG og Smart HDR.

– P715 er et rigtig godt TV til den kræsne forbruger, som har lige så store krav til et godt design som en rigtig god billedkvalitet, siger Johan Huss, Country Manager TCL Nordics. Med Android TV og teknologi til at koble dit smarte hjem sammen, har du en overflod af muligheder for at nå den nyeste underholdning uanset alder eller interesseområder. Og hvis du, ligesom jeg, er distræt og ofte forlægger fjernbetjeningen et eller andet sted – så tillykke, nu skal du bare bruge stemmen, afslutter Johan.

4K-opskalering af nyhedsudsendelserne
TCL P715 har en fantastisk visning i 4K, som forstærkes ved tilføjelse af den nyeste High Dynamic Range teknologi, dvs. evnen til at give et bedre billede ved at vise flere farver og høje kontrastforhold. Alt sammen for at opnå et så realistisk billede som muligt. Hidtil har de fleste UHD 4K modeller krævet, at selve materialet filmes i 4K, for at du kan nyde underholdning i rigtig 4K-opløsning. P715 har en funktion der gør brug af en algoritme udviklet af TCL til at opskalere normalt indhold til en højere 4K opløsning for at opnå et bedre og skarpere billede. Genialt, hvis du kan lide at se gamle afsnit af Seinfeldt, eller nyheder sendt live. Dolby Audio Processing gør det nemt at tilslutte avancerede højttalere, mens et par 10W interne højttalere giver et godt lydbillede i alle situationer.

P715 er også så Smart, som den kan blive, takket være introduktionen af Android TV 9.0. Med det kommer Amazon Prime, Netflix (4K HDR), YouTube (4K), Alexa og Google Assistant, hvilket betyder, at stemmeaktiveret kontrol også er en mulighed. Brugere kan browse på internettet, streame videoer eller downloade apps. Bluetooth og WiFi tilslutning leveres som en del af pakken, mens Chromecast og T-Cast er inkluderet – hvilket muliggør fejlfri streaming fra computere eller smartphones. Og takket være Android TV og alle de forbindelser, du kan oprette, kan du styre de fleste ting derhjemme ved hjælp af dit tv. Indstil den rigtige temperatur, sænk belysningen før filmen starter, eller start robotstøvsugeren og benyt lejligheden til at gøre rent, mens du ser den seneste sæson af din yndlingsserie.

Har du fået smidt fjernbetjeningen væk?
Intet problem – lad stemmen gøre arbejdet med Far Field Google Assistant. Fire mikrofoner garanterer enestående modtagelse og rækkevidde, så du kan kontrollere dit indhold helt håndfrit. Se film, stil spørgsmål og afspil musik med enkle stemmeanvisninger. Hvis du ikke vil bruge stemmen, kan du altid styre TV’et med din mobil via T-cast-appen til Android og iOS.

Sammenfattede specifikationer for TCL P715:

  • 4K HDR
  • Smart HDR
  • Mikrodimming
  • Smart TV med seneste Android OS (9.0)
  • Stemmestyring
  • Dolby Audio
  • 4K opskalering
  • TCL T-cast
  • Minimalistisk fuldskærmsdesign med børstede metalrammer

Tilgængelighed og detailhandlere
Det nye TCL P715 kan fås hos udvalgte detailhandlere fra juni 2020. P715 43/55/60/65/75 tommer leveres til en anbefalet pris på henholdsvis DKK 3.490, DKK 3.990, DKK 4.990, DKK 6.990 og DKK 9.990.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>