TCS bliver udnævnt til en af verdens bedste arbejdspladser
Hjem NYHEDER TCS bliver udnævnt til en af verdens bedste arbejdspladser

TCS bliver udnævnt til en af verdens bedste arbejdspladser

Af Redaktionen

Den ledende globale IT-virksomhed Tata Consultancy Services (TCS), er blevet tildelt titlen Global Top Employer for fjerde år i træk af det uafhængige HR-agentur, Top Employer Institute.

TCS bliver udnævnt til en af verdens bedste arbejdspladserTCS er desuden den eneste IT-virksomhed, som indtager en placering i top ti i opgørelsen.

TCS er blevet tildelt titlen som anerkendelse for sit gode arbejdsmiljø og -kultur samt fortsatte investering i udviklingen af sine 417.000 medarbejdere på globalt plan. Og det er ikke kun på globalt plan, at TCS klarer sig godt. I 16 lande indtager virksomheden førstepladsen på Top Employer Institutes liste over bedste arbejdspladser: Australien, Belgien, Canada, Ecuador, Tyskland, Hong Kong, Indien, Malaysia, Holland, Saudi Arabien, Singapore, Sverige, Schweiz, De Forenede Arabiske Emirater, England og USA.

Top Employer Institute har over 25 års erfaring med at udpege de førende organisationer inden for HR-management og arbejdsmiljø. De udarbejder ranglisten ud fra dybdegående research af organisationernes HR-praksis fordelt over ni nøglekriterier: strategi for talentudvikling, arbejdsfordeling, on-boarding, udvikling, performance management, lederudvikling, karriere og succession management, kompensation og goder og virksomhedskultur.

“TCS guider mange af verdens største virksomheder gennem deres Business 4.0 ™ -transformationer, og kernen i denne succes er vores talentfulde globale arbejdsstyrke. Vi har investeret stærkt i en kultur med løbende læring og karriereudvikling for alle medarbejdere. Indtil videre har vi videreuddannet 292.000 medarbejdere i de nyeste digitale teknologier, ” siger Ajoy Mukherjee, Executive Vice President og Global Head, Human Resources, TCS.

“At investere i arbejdsstyrken er blevet mere og mere almindeligt blandt de mest succesrige virksomheder verden over. Endnu en gang er vi stolte over at certificere Tata Consultancy Services som en af de mest eftertragtede globale arbejdsgivere for sin store indsats og investering i medarbejdernes fortsatte udvikling,” tilføjer David Plink, CEO, Top Employers Institute.

Udnævnt som 10’ernes hurtigst voksende IT-brand

Top Employer-certificering er en anerkendelse af TCS’ progressive arbejdspladspolitik og -praksis, der fokuserer på at tiltrække og udvikle lokalt talent, så virksomheden opbygger en forskelligartet arbejdsstyrke globalt. I 2019 blev TCS igen klassificeret som et af de tre største globale IT-servicebrands og udnævnt som det hurtigst voksende IT-servicebrand de seneste ti år af Brand Finance, verdens førende brandvurderingsfirma.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>