TCS sikrer størst vækst i brandværdi blandt IT-tjenesteleverandører i 2020

Tata Consultancy Services har yderligere forstærket sin position som mest værdifulde varemærke i IT-tjenestebranchen.

TCS sikrer størst vækst i brandværdi blandt IT-tjenesteleverandører i 2020
TCS sikrer størst vækst i brandværdi blandt IT-tjenesteleverandører i 2020

Ifølge verdens ledende mærkevarevurderingsselskab Brand Finance sikrer TCS den største vækst i brandværdi blandt IT-virksomheder i 2020.

Virksomheden ligger dermed i top tre over mest værdifulde brands i IT-servicesektoren.

Den førende globale IT-service- og konsulentvirksomhed Tata Consultancy Services (TCS) har cementeret sin position som en af de mest værdifulde IT-brands. Virksomheden er landet blandt top tre i IT-branchen ifølge Brand Finance’ årlige brandværdiopgørelse for 2021. Opgørelsen viser samtidig, at TCS’ brandværdi er vokset med 1.425 mia. dollars, svarende til mere end ti procent i vækst. Det er den største vækst blandt de 25 vurderede virksomheder – og så endda under et udfordrende år, hvor værdien af IT-virksomheder kollektivt er faldet med tre procent.

”I 2020, som var et hårdt år, udmærkede TSC sig under god ledelse af den administrerende direktør Rajesh Opinathan. Udover de ti procent vækst nåede markedsværdien også pole position i branchen, og TSC nærmer sig hastigt de to øverste i IT-servicesektoren”, fortæller David Haigh, koncernchef hos Brand Finance og fortsætter:

”Succesfaktoren for TSC ligger i selskabets utrolige forpligtelse til at betjene sine forskellige interesser, uanset om det er de ansatte, kunderne eller offentligheden. Dette engagement, som strækker sig langt tilbage i tiden, afspejles i en varig og konkurrencedygtig brandværdi. 2021 vil utvivlsomt blive et godt år for TCS og deres brand.”

Agile løsninger imødekommer kundernes behov i en svær tid

Det der blandt andet har bidraget til TCS’ nuværende position er lanceringen af Secure Borderless Workspaces (SBWS), en driftsmodel, som hjælper kunder med at gennemføre forretningskritiske aktiviteter i et miljø, hvor fjernarbejde er blevet dominerende. Dertil andre løsninger, som har til formål at gøre tilpasningen til nye virtuelle arbejdsmetoder så gnidningsfri som muligt. Det har bidraget til, at TCS har indgået flere aftaler og sikret en øget markedsandel.

”Vi har altid fokus på at finde de bedste løsninger for vores kunder, og vi er meget stolte af, at denne dedikation anerkendes, særligt under en svær tid, som det sidste år har været. Det vidner om, at vi til trods for virtuelt arbejde og nye arbejdsgange formår at levere værdi til vores kunder. Det er jeg utroligt glad for,” fortæller Ruchikar Dalela, landechef i TCS Danmark

Udmærkelsen kommer kort tid efter, at TCS rapporterer om sit stærkeste kvartal i ni år. Salgsvæksten er øget med 4,1 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år (3. kvartal i 2019). Nettoresultatet for tredje kvartal var 1,18 mia. dollars, svarende til en stigning på 3,4 procent sammenlignet med 2019.