Wash World 002
Hjem NYHEDER Tech-tung vaskehal kommer til Nørresundby

Tech-tung vaskehal kommer til Nørresundby

Af Redaktionen

Wash World udvider tilstedeværelsen i det nordjyske og kan om få måneder byde kunder velkommen i sin højteknologiske vaskehal på Loftbrovej i Nørresundby.

Byggeprocessen er godt i gang på Loftbrovej nummer 8, som ligger nordøst for Nørresundby.

Her er Wash World i gang med at etablere sin sjette vaskehal i Nordjylland, der som de øvrige er bygget op omkring intelligent teknologi og fordelagtige abonnementsløsninger.

”Wash World har allerede to lokationer i Aalborg samt en vaskehal i Hjørring, Thisted og Frederikshavn. Her er vi blevet taget rigtig godt imod, så vi har store forventninger til vaskehallen i Nørresundby, der ligger på landevejen mod Vodskov. Vi udvider derfor i et område, hvor de lokale borgere allerede er bekendte med Wash Worlds koncept, og hvor vi har fået mange positive tilbagemeldinger,” siger Martin Olesen, COO i Wash World.

Wash World 002Wash World har de seneste år åbnet flere end 130 vaskehaller i Danmark, Sverige og Norge. Konceptet har vist sig særdeles populært, fordi det fjerner lange køer og den sædvanlige ventetid i forbindelse med bilvask. Det sker, fordi Wash World blandt andet benytter sig af nummerpladegenkendelse, der gør det muligt for medlemmer at køre direkte ind i vaskehallen uden på noget tidspunkt at stige ud af bilen.

Kunder kan vælge imellem en abonnementsløsning med ubegrænset bilvask fra 69 kroner om måneden og enkeltvask fra 39 kroner. I alle tilfælde kan betalingssystemet betjenes fra bilen, ligesom en døgnåben help-desk sidder klar ved telefonen, i tilfælde af at brugerne har akutte spørgsmål.

Wash World forventer at vaskehallen i Nørresundby står klar i løbet af august.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>