Telenor udbygger sit mobilnetværk med nye frekvenstilladelser
Hjem NYHEDER Telenor udbygger sit mobilnetværk med nye frekvenstilladelser

Telenor udbygger sit mobilnetværk med nye frekvenstilladelser

Af Redaktionen

Telenor investerer konstant i kvalitetssikring af sit mobilnetværk, og har ved Energistyrelsens 700 MHz- og 900 MHz-auktion erhvervet de nødvendige frekvenser til at udbygge og udvikle sit i forvejen stærke netværk.

Telenor udbygger sit mobilnetværk med nye frekvenstilladelserTelenor har sammen med Telia det mest udbyggede og benyttede netværk i Danmark med over 3,5 mio. mobilbrugere. De nye frekvenser kommer til at muliggøre, at selskabet kan fortsætte udviklingen af det landsdækkende netværk og den kommende 5G-udrulning.

”Vi er godt tilfredse med, at vi har sikret de nødvendige frekvenser i både 700 MHz- og 900 MHz-frekvensbåndet. Vores hovedformål er konstant at udvikle netværket med udgangspunkt i kundernes behov og give dem en mærkbart bedre oplevelse. Med de nye frekvenser, som vi har opnået til en god pris, kan vi både fortsætte videreudviklingen af vores 4G-netværk, og får samtidig frekvenserne til at igangsætte opbygningen af et stærkt 5G-Netværk,” siger Jesper Hansen, administrerende direktør i Telenor Danmark.

Telenor og Telia har gennem TT-Netværket valgt ikke at byde på 2300 MHz-frekvensbåndet i den nærværende auktion, da selskaberne på nuværende tidspunkt har over 100 MHz i 2600 MHz-frekvensbåndet.

Sammenlagt råder Telenor og Telia-netværket råder over 36% af den samlede udbudte frekvensmængde i 700, 800, 900, 1800, 2100, 2300 og 2600 MHz-båndene, og står ifølge Energistyrelsens seneste telestatistik for 37,3% danskernes mobildatatrafik.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>