Telia og Telenors fælles mobilnetværk henter ny direktør
Hjem NYHEDER Telia og Telenors fælles mobilnetværk henter ny direktør

Telia og Telenors fælles mobilnetværk henter ny direktør

Af Redaktionen

Telia og Telenors fælles mobilnetværk får ny direktør: Henrik Brogaard, der har omfattende erfaring fra telebranchen, tiltræder som administrerende direktør den 18. marts 2019.

Telia og Telenors fælles mobilnetværk henter ny direktørSom administrerende direktør for Telia og Telenors fælles mobilnetværk får Henrik Brogaard ansvaret for at drive, udvikle og fremtidssikre Danmarks største og mest benyttede mobilnetværk.

Samlet set har Henrik Brogaard mere end 20 års erfaring fra telebranchen, hvor han blandt andet har haft internationale lederroller i Nokia og Eriksson. Han kommer fra en stilling som Managing Director i fintech-virksomheden Bancore.

”Med Henrik Brogaard får Telia og Telenors netværk en erfaren telekommunikationskapacitet i direktørstolen. Han har en stærk forretningsforståelse, gode samarbejdsevner og en dyb forståelse af branchen. Jeg ser frem til godt samarbejde med Henrik om den fortsatte udvikling af Danmarks største og mest benyttede mobilnetværk”, udtaler Telias teknologidirektør i Danmark, Henrik Kofod.

Georg Svendsen, teknisk direktør i Telenor, supplerer:

”Vi er i øjeblikket i gang med at fremtidssikre det fælles Telenor og Telia-netværk med nye teknologier. Vi har implementeret vores nye IoT-netværk, og som ansvarlig for aktiviteterne i Telenor og Telias fælles Radio Access Netværk, får Henrik Brogaard en central rolle i forbindelse med eksekveringen af Danmarks første livetest af 5G-mobilteknologi i løbet af 2. kvartal 2019”.

Om sin nye rolle siger Henrik Brogaard:

”Jeg glæder mig til at arbejde med udviklingen af Telias og Telenors netværk, og medvirke til at introducere nye teknologier og muligheder til de to teleselskabers 3,5 millioner mobilbrugere og kunder. Danmark er blandt de førende 4G-lande i verden. Og den avancerede teknologi, som vi råder over i dag, rummer fortsat stort potentiale på vejen mod fremtidens 5G-mobilnetværk”

Henrik Brogaards CV

• 2018- Bancore Platforms: Managing Director
• 2014-2018 Ericsson: VP and Head of Customer Unit Nordics & Baltics
• 2012-2014 TDC: Account Executive
• 2000-2012 Nokia: Senest VP & Director of Sales (Indonesia) tidligere Account
Director (Indonesia), General Manager (Singapore), Sales Manager (APAC, Singapore) og Account Manager (2000-2012)
• 1997-2000 RFS – Radio Frequency Systems: Global Account Manager
• 1989-1996 Arrow Electronics: Product Manager (1989 – 1996)

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>