Total: Nordsø-aktiviteterne vil bidrage til at nå 70% CO2 målet i 2030
Hjem NYHEDER Total: Nordsø-aktiviteterne vil bidrage til at nå 70% CO2 målet i 2030

Total: Nordsø-aktiviteterne vil bidrage til at nå 70% CO2 målet i 2030

Af Redaktionen

Som operatør af DUCs olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen har Total deltaget i arbejdet, som er pågået i klimapartnerskabet for energi og forsyning, et af 13 klimapartnerskaber nedsat af regeringen.

Total: Nordsø-aktiviteterne vil bidrage til at nå 70% CO2 målet i 2030Arbejdet er ledet af Henrik Poulsen, adm. direktør i Ørsted. Total har bidraget til de anbefalinger, som regeringen nu præsenteres for.

Konklusionen er klar: DUC og Total er en del af løsningen til at nå CO2 reduktionsmålet i 2030.

De scenarier, som tegner fremtidens energiefterspøgsel og samtidig indfrier Paris-aftalens mål, viser, at olie og gas vil blive ved med at udgøre en vigtig del af energimixet i kommende årtier. Når det kommer til olie- og gasproduktion, har produktionen i Nordsøen allerede et af verdens laveste CO2 aftryk. Derfor er det afgørende at fortsætte de danske Nordsøaktiviteter.

”Total har en klar ambition om at bekæmpe de globale klimaforandringer og om at fortsætte med at reducere vores CO2 aftryk. Vi arbejder kontinuerligt med at finde og gennemføre CO2 reduktioner og med at simplificere og sikre bedre udnyttelse af vores infrastruktur gennem en række initiativer som f.eks. energieffektivisering, optimerede processer, digitalisering, elektrificering og nye teknologier,” fortæller Patrick Gilly, adm. direktør for Totals aktiviteter i den danske Nordsø.

Et mix af flere reduktionstiltag

Med support fra vores DUC-partnere Noreco og Nordsøfonden arbejder Total målrettet for en ansvarlig udvikling af den danske Nordsø og med at accellerere skiftet til en mere bæredygtig lav-emissions drift i Nordsøen, der støtter op om markedets efterspørgsel efter olie og gas.

”Vi har integreret klima-initiativer i vores strategi, og vi ser Paris-aftalens mål som et afgørende skridt i kampen mod klimaforandringer. Virkeligheden er, at både grøn og konventionel energi vil være en del af energimixet i mange år endnu, fordi vindkraft ikke kan indfri energibehovet alene. Naturgas spiller en nøglerolle i den europæiske energitransition, fordi gas kan erstatte kul i Europas mange kulkraftværker,” forklarer Gilly og peger på, at naturgas har et meget lavere CO2 aftryk end kul. Europas gasefterspørgsel vil være betydelig, selv den dag Danmark er stoppet med at bruge naturgas.

”Verden vil gradvist skifte til grøn energi, og vi er en del af den omstilling. Frem mod 2030 vil vi gennemføre yderligere CO2 reduktioner gennem energieffektivisering, og når det er økonomisk muligt, også gennem løsninger for elektrificering samt CO2 opsamling og -lagring,” fortsætter Gilly.

Energieffektivitet

I de seneste 15 år har DUC i samarbejde med Energistyrelsen arbejdet for at reducere CO2 emissioner gennem målrettede energieffektiviseringstiltag og nye energy management systemer. Initiativer der har bidraget til at reducere CO2 emissionerne med 30%.

”Vi sigter mod at reducere DUC-udledningerne med yderligere 400-500 ktons CO2 om året frem mod 2030, og dette vil ske gennem centrale aktiviteter såsom optimering af brændstofforbruget, reduceret flaring, forenkling af den eksisterende Nordsøinfrastruktur og optimeringer af vores forsyningskæde,” forklarer Gilly.

Ombygningen af Tyra-feltet, en investering på 21 milliarder kr., sænker CO2 udledningen med 30% sammenlignet med de eksisterende installationer.

Elektrificering

Total undersøger i øjeblikket sammen med DUC-partnerne mulige elektrificeringsscenarier af DUC-installationerne. Elektrificering har potentiale til at reducere brugen af naturgas som strømkilde. Det anslås, at den potentielle årlige reduktion fra elektrificering er 100-400 ktons CO2 inden 2030.

”Elektrificering af produktionsplatforme er en kompleks udfordring, både teknisk og økonomisk, og det vil kræve en infrastruktur, hvor platformene kan fungere både sikkert og operationsmæssigt pålideligt, mens de drives af vedvarende intermitterende energi, 250 km ude på havet. Et sådant scenarie kræver betydelige investeringer og stærke partnerskaber,” fortæller Gilly.

CO2 opsamling og -lagring

Både det internationale energiagentur IEA, FNs klimapanel IPCC og det danske klimaråd mener, at CO2 opsamling og -lagring (CCS) er en nødvendig reduktionsteknologi for at nå klimamålene.

Total medvirker i en række CCS-projekter i Nordsøen, hvor vi anvender vores ekspertise og indgående viden om geologiske formationer, samtidig med at vi opnår værdifuld erfaring fra en række store pilotprojekter, såsom Northern Lights-projektet i Norge i partnerskab med Equinor og Shell.

”Vi kan hjælpe Danmarks største CO2 udledere med at reducere deres aftryk gennem store CCS-initiativer, men det er en dyr vej at vælge, som kræver både politiske incitamenter og offentlig-private partnerskaber for at få det til at ske,” forklarer Gilly og konkluderer:

”Verdenssamfundet er afhængigt af olie og gas på mange måder og vil fortsat være det i overgangsfasen til vedvarende energi. Samtidig med at vi udbygger vores portefølje af aktiviteter inden for lav-emissions og vedvarende energi, forpligtiger vi os til at levere olie og gas til markedet på en ansvarlig måde. Vi må alle tage del i den grønne omstilling og bidrage, hvor vi kan – det gør Total også.”

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>