Trust International får ny nordisk B2B-ansvarlig
Hjem NYHEDER Trust International får ny nordisk B2B-ansvarlig

Trust International får ny nordisk B2B-ansvarlig

Af Redaktionen

Gjermund Stensvold er ny nordisk B2B-ansvarlig hos Trust International og skal styrke virksomhedens B2B-tilstedeværelse i Norden.

Trust International får ny nordisk B2B-ansvarlig

Gjermund Stensvold, ansvarlig for B2B i Norden for Trust International

Hollandske Trust International er grundlagt i 1983 og er i dag en af branchens største producenter af prisvenlige digitale livstilsprodukter.

I år har virksomheden rettet fokus mod Norden, hvilket startede sidste efterår med ansættelsen af en nordisk salgschef. Nu rykker virksomheden videre og ansætter norske Gjermund Stensvold, som skal have fokus på Trusts produkter rettet mod B2B-markedet.

”Min rolle bliver at opbygge en model for vækst, som både er solid, men også bæredygtig. For mig handler det om at skabe tillid mellem Trust og vores lokale partnere, så de kan mærke, at vi mener det, når vi sætter kunden først i alle situationer,” siger Gjermund Stensvold, ansvarlig for B2B i Norden for Trust International.

Et bredt produktsortiment for alle virksomheder

Med en bred produktportefølje, som har den perfekte blanding mellem pris, funktion og kvalitet, er der noget for alle virksomheder, og kendskabet til Trusts produkter spredes derfor naturligt blandt virksomheder og organisationer – heriblandt på grund af Trusts produkter, som er udviklet specifikt til virksomhedsbrug.

”Vi fokuserer på at skabe produkter, som løser de essentielle problemer hos virksomheder, og i den kategori har vi et stærkt udvalg. De vigtigste produkter er i kategorien omkring staionære og bærbare PC’er, hvilket fungerer glimrende både på storkontoret og på hjemmearbejdspladsen, og vi har samtidig et stort mobilt produktudvalg. Vi har kort sagt alt fra mus, tastaturer og webcams til prisvenlige, men stadig gode headsets, computerhøjttalere og hurtige opladere til smartphones,” siger Gjermund Stensvold.

Gjermund Stensvold har tidligere haft en rolle som salgs- og distributionsmanager i Norge og Danmark for Norton LifeLock og har førhen haft seniorroller hos virksomheder som Logitech og Lexmark. Gjermund Stensvold er allerede begyndt sit arbejde som nordisk B2B-manager for Trust International med base i Oslo.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>