Untitled 9
Hjem NYE PRODUKTER UDNYT FORDELENE VED ARIZONA-SERIEN MED DEN NYE CANON ARIZONA 135 GT UV-FLATBEDPRINTER

UDNYT FORDELENE VED ARIZONA-SERIEN MED DEN NYE CANON ARIZONA 135 GT UV-FLATBEDPRINTER

Af Redaktionen

Canon annoncerede den 29. juni den nye Arizona 135 GT-flatbedprinter, der tilbyder skiltevirksomheder, printleverandører og offset- og screen-printere m.fl. en smart teknologi-investering, der kan skabe nye forretningsmuligheder.

Hvad enten man er ny inden for rigide applikationer, storformat-, grafiske applikationer eller på udkig efter at udvide produktporteføljen med nye applikationer, leverer Arizona 135 GT de dokumentere fordele fra den prisvindende Arizona-serie: høj billedkvalitet, imponerende produktivitet og driftssikkerhed, alsidige applikationsmuligheder og lave samlede ejeromkostninger – alt sammen til et fornuftigt investeringsniveau.

Arizona 135 GT bliver fremstillet i tyske Poing med den samme robuste kvalitet og det samme dna som alle andre Arizona-modeller, og den beviser sin værdi yderligere gennem dens evne til at fremstille imponerende, kreative applikationer på et omfattende udvalg af rigide medier. Og når man tilføjer Roll Media Option, klarer den også en række fleksible medier.

Den brugervenlige Arizona 135 GT fremstiller exceptionel billedkvalitet, og den er designet til at tilbyde enestående produktivitet og alsidige applikationer. Dette er muligt takket være dens VariaDot-gråtoneprintteknologi, som benytter avancerede teknikker til valg af dråbestørrelser, så den kan levere fotorealistiske billeder. Med dens evne til at håndtere medier på op til 125 x 250 cm i størrelse og 50,8 mm i tykkelse og til at printe ved hastigheder på op til 34,2 m²/timen er Arizona 135 GT en smart investering fra blot 2.000 m² om året.

Arizona 135 GT’s produktivitet er blevet forbedret gennem dens brugervenlige funktioner, som blandt andet omfatter nesting, batch-behandling af komplekse job, step and repeat samt spejling og gentildeling af printmodes. Med dens nøjagtige printregistrering undgår man fejlprint, og man kan spare dyrebar tid, eftersom man kan lave justeringer i sidste øjeblik ved printeren. Og fordi oppetid er altafgørende for enhver printvirksomhed, har Arizona 135 GT en række servicefunktioner for at sikre maksimal oppetid: Automated Maintenance System giver håndfri vedligeholdelse af printhoveder og selektiv gendannelse af dysefunktionen på få sekunder, mens On Remote Service giver brugeren mulighed for at godkende fjernsupport fra certificerede og erfarne serviceteknikere, hvilket sikrer den allerhøjeste oppetid.

Fremstil applikationer med høje avancer på et væld af medier

Takket være Arizona-flatbedteknologien og seriens UV-LED-hærdning kan man fremstille et omfattende udvalg af holdbare applikationer på både rigide og fleksible medier med standard og porøse overflader, herunder glas, aluminium og andre metaller, kanvas, træ, MDF, karton, fliser og plast. Med tilbehøret Arizona Static Suppression Upgrade Kit kan Arizona 135 GT desuden printe på hårde plastmaterialer, som for eksempel akryl, polykarbonat og styren, mens Arizona Classic-højtryksvakuumsystemet giver ekstremt pålidelig fastholdelse af medier under print, og der kan endda trækkes skæve rigide medier ned. Og man kan få adgang til endnu flere muligheder med rullemediefunktionen, der kan opgraderes på stedet, for at skabe fleksible medieapplikationer. Med dette tilvalg kan man fremstille fleksible medieapplikationer, der er op til 220 cm brede, inklusive tynde og varmefølsomme medier, samt køre rulle-til-rulle-job natten over uden opsyn.

Opnå nye niveauer af kreativitet med Arizona Xpert prepress-softwaren

Untitled 9Arizona Xpert prepress-softwaren følger med Arizona 135 GT, så brugere kan designe og producere applikationer af høj værdi uden besvær. Softwaren indeholder færdige opskrifter, så man nemt kan oprette applikationer, og den giver brugere mulighed for at udveksle opskrifter direkte med kunder, så designere kan få en forhåndsvisning af slutproduktet med en 3D-visning i Arizona Xpert Extensions, hvilket minimerer fejl i designfasen. Arizona-tilgangen til print –”First time Right”, fører til mindre spild og færre dyre fejl, hvilket igen fører til bedre avancer og hurtigere ekspeditionstider.

Arizona Xpert tilbyder desuden muligheden for at producere endnu flere rentable applikationer med strukturerede overflader – og at printe applikationer med flere ink-lag.

Adgang til en bæredygtig flatbedprintløsning

Arizona 135 GT’s VariaDot-teknologi bruger variable dråbestørrelser mellem 6 og 30 picoliter. Dermed fremstiller den ikke kun knivskarpe billeder, men det betyder også, at Arizona-printprocessen forbruger helt op til 50 % mindre ink sammenlignet med traditionelle flatbedprintere. Dette gør Arizona 135 GT til en både miljømæssig og prismæssig attraktiv investering. Blandt enhedens miljøakkreditiver finder man anvendelsen af UL GREENGUARD Gold-certificerede inks til alle slags indendørs applikationer, som for eksempel i skoler og detailhandlen, og de lave udslip bidrager også til et sundere printmiljø. Derudover har Arizona 135 GT et lavt energiforbrug som følge af dens Instant-On-funktionalitet og en kort opvarmningstid takket være dens LED-lamper. Blandt de energibesparende funktioner finder man også dens standard strømforsyningsspænding, en energieffektiv hærdningsproces og strømbesparende vakuumpumper. Endelig vil den nye Arizona, med tiden, blive inkluderet i Arizona Remanufacturing-programmet, så denne meget bæredygtige flatbedprinter kan få et andet liv.

Hans Dalmeijer, Product Marketing Manager for Production Printing Products i Canon Danmark A/S, kommenterer: “Som en familie af flatbedprintere er Arizona blevet kendt for sin billedkvalitet, produktivitet, driftssikkerhed og sine alsidige applikationsmuligheder. Arizona-serien har vundet flere priser og er hidtil blevet installeret 7.500 steder i hele verden og har haft stor succes i Danmark også. Ved at bringe Arizona 135 GT på markedet, ønsker vi at tilbyde skiltevirksomheder, printleverandører og offset- og screen-printere m.fl. – både dem, der tager sine første skridt ind på markedet for storformats-, grafiske applikationer, eller dem, der ønsker at udvide deres produktportefølje – den ideelle flatbedplatform til at printe forskellige applikationer på både rigide og fleksible medier. Som det nyeste medlem af den femte generation af Arizona-printere tilbyder Arizona 135 GT den samme kerneteknologi og de samme fordele som dens mid-volume-søskende til en attraktiv pris, og vi er sikre på, at denne nye flatbedprinter vil vise sig at være lige så populær hos kunderne som dens forgængere.”

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>