Ultimo og Good Solutions indgår et teknologipartnerskab, som hjælper produktionsvirksomheder med at optimere deres effektivitet.
Good Solutions udvikler OEE software (Overall Equipment Effectiveness) til overvågning og forbedring af virksomheders rentabilitet og bæredygtighed.
Ultimo er den førende Enterprise Asset Management-leverandør (EAM) i Europa med et stærkt fokus på produktionsvirksomheder. Med partnerskabet integreres EAM og OEE, som kan reducere virksomhedernes omkostninger og optimere deres produktivitet.
RS Production OEE fra Good Solutions monitorerer produktiviteten og fungerer som operatørernes øjne og ører. Ved afvigelser eller maskinfejl oprettes der automatisk arbejdsordrer i Ultimo EAM, som betyder at der hurtigt kan reageres og problemet løses.
Mikael Persson, Good Solutions CEO, forklarer:
“Sammen indsamler og opbygger vi produktions- og vedligeholdsdata fra maskiner og operatører. Automatiske triggere baseret på produktionshændelser udløser handlinger i Ultimo EAM, så man kan forudsige og undgå uplanlagt produktionsstop og samtidig sikre, at evt. afhjælpende vedligehold kan udføres effektivt. Kommunikationen mellem produktion og vedligehold bliver automatiseret, hvilket fører til brug af færre ressourcer pr. produceret enhed og dermed reducerede produktionsomkostninger samt en forbedret produktivitet.”
Michael Ries, Direktør, Nordic Channel Partners hos Ultimo, tilføjer:
“Ved at binde Ultimo EAM og RS Production OEE sammen, bygger vi bro mellem drift og vedligehold. Med vores integrerede løsning kan virksomheder minimere gennemløbstider og optimere produktiviteten. Partnerskabet med Good Solutions markerer også et vigtigt skridt i vores strategi om at ekspandere i Norden. Vi ser frem til at udvikle det nordiske marked sammen med Good Solutions og gøre de nordiske virksomheder endnu mere effektive og konkurrencedygtige med vores integrerede løsning.”