UNIT4 skruer op for kampen mod Excel som primært analyseværktøj
Hjem NYHEDER UNIT4 skruer op for kampen mod Excel som primært analyseværktøj

UNIT4 skruer op for kampen mod Excel som primært analyseværktøj

Af Redaktionen

Som en del af det Unit4, ret pragmatisk, ser som et forretningsstrategisk nødvendigt opgør med Excel som primært planlægnings- og analyseværktøj, har de netop indgået partneraftale med konsulenthuset PREACT.

UNIT4 skruer op for kampen mod Excel som primært analyseværktøj

Aftalen sætter netop særligt fokus på Financial Planning & Analysis software, der gør det hurtigere og nemmere for virksomheder at sætte forretningsmålene i fokus i budgetprocesser og skabe tillid til de økonomiske prognoser der anvendes som beslutningsgrundlag i en tid med mange ubekendte faktorer.

“Excel er et super værktøj, men næppe det mest optimale i forhold til komplekse strategiske salgsanalyser og forudsigelser, sammenlignet med AI-baserede redskaber. Men det er stadig det scenarie vi møder ofte. Det er bare synd for kunderne, for det giver et mindre indsigtsfuldt beslutningsgrundlag. Derfor sætter vi hos Unit4 fokus på Financial Planning & Analysis. Vi tror på, at partnermodellen er vigtig i disse tider for at nå ud til flere virksomheder med en løsning der understøtter behovet for analyse og indsigt, behov der er større end nogensinde på baggrund af hvordan pandemien gør rigtige beslutninger mere altafgørende,” beretter Anders Holm Jørgensen, Country leader hos Unit4 i Danmark.

Det udsagn bliver bakket op af Lars Schultz Hansen, Managing Partner hos Preact: ”Som konsulenthus er det vigtigt at være tæt knyttet til de rigtige spillere på markedet, og Unit4 er en meget rigtig spiller set fra vores perspektiv. BI- og planning-markedet vokser, men ikke alle tilbyder det setup, der er så vigtigt for os hos Preact. Derfor skal de virksomheder vi arbejder med på partnersiden, kunne give os værktøjer, der kompromisløst understøtter vores og, i særdeleshed, kundernes forretning. Ikke mindst i forhold til at løsningerne går på at ’enable’ virksomhederne, og ikke være teknologi for teknologiens skyld.”

Partneraftalen er den del af den aktuelle strategi hos Unit4, der har vækst som et naturligt element, men ikke nødvendigvis vækst via øget ”headcount” i egen organisation.

”Vi vil som alle virksomheder gerne vækste, men vi vil lige så gerne vækste gennem partnere. Væksten skal være et udtryk for vores win/win strategi og finde sted hvor det giver mest mening. Og hvis væksten finder sted i partnerleddet, er det mindst lige så glædeligt for os,” slutter Anders Holm Jørgensen.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>