Visma Enterprise indgår aftale med Netcompany om mit.dk
Hjem Nyheder Visma Enterprise indgår aftale med Netcompany om mit.dk

Visma Enterprise indgår aftale med Netcompany om mit.dk

Af Redaktionen

mit.dk er en ny innovativ borgerløsning, som blandt andet forener digital post på tværs af offentlige og private aktører.

Blandt de første aktører har HR- og lønvirksomheden Visma Enterprise, som håndterer en kvart million lønsedler om måneden, valgt at tilslutte sig den banebrydende digitale platform.

På mit.dk får Visma Enterprise mulighed for at optimere og udvikle nye digitale services til kunderne.

Når Danmarks nye digitale univers mit.dk lanceres i slutningen af november, åbnes der samtidig op for en innovativ platform, der tilbyder nye digitale samarbejdsmuligheder og interaktioner mellem afsendere og modtagere af digital post. Det er blandt andet muligheden for at tage brugeroplevelsen til nye højder, der nu får Visma Enterprise Danmark til at indgå samarbejde med Netcompany, som står bag mit.dk.

”I Visma Enterprise lever vi af at digitalisere administrative processer og opgaver, der vedrører løn og HR. Vi har konstant fokus på at tilbyde de bedste og mest effektive digitale løsninger, der gør hverdagen lettere for både professionelle specialister og virksomhedens medarbejdere. Ved at bruge mit.dk som digital postløsning understøtter vi ikke kun vores kunders digitaliseringsrejse, vi understøtter også fremtidens dialog myndigheder, virksomheder og borgere imellem”, udtaler Monika Juul Henriksen, som er administrerende direktør i Visma Enterprise Danmark.

Det er netop HR- og lønvirksomhedens ufravigelige fokus på at minimere kundernes tid og ressourcer brugt på administration og fysiske processer, der understøtter valget af mit.dk.

Visma Enterprise indgår aftale med Netcompany om mit.dk

HR- og lønvirksomheden Visma Enterprise har valgt at tilslutte sig mit.dk, fordi det ifølge adm. direktør Monika Juul Henriksen, er en fremtidssikret digital platform, der giver mulighed for at tage brugeroplevelsen til nye højder.

”Beslutningen om at indgå samarbejde med Netcompany om mit.dk er en bevidst strategisk beslutning. mit.dk er en fremtidssikret digital platform, som byder på innovative features, der betyder, at vi som leverandør af digitale HR- og lønløsninger får mulighed for at skabe en tæt forbindelse til vores egne selvbetjeningsløsninger. På den måde er mit.dk meget mere end postudveksling. Det er med til at sikre en endnu bedre brugeroplevelse for vores kunder og endnu vigtigere for vores kunders medarbejdere”, pointerer Monika Juul Henriksen.

Ligesom den administrerende direktør ikke er i tvivl om, at samarbejdet med mit.dk bliver en fordel for både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere, er hun også overbevist om at mit.dk er med til at sætte ny standard for den fremtidige interaktion mellem det offentlige, virksomheder og den enkelte.

”Sammenlignet med resten af EU ligger Danmark i top på digitalisering, og det er netop løsninger som mit.dk, der er med til at hæve barren. Det ønsker vi som landets førende leverandør af HR- og lønsystemer til enterprise-markedet naturligvis at være en aktiv del af. Vi glæder os til at komme i gang og byde vores kunder velkommen på mit.dk”.

Visma Enterprise har netop indgået samarbejdsaftalen med Netcompany og forventer, at alle virksomhedens kunder serviceres gennem mit.dk i løbet af første halvår 2022.

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>