Visma tager første spadestik til nyt domicil i Carlsberg Byen
Hjem LEVERANDØRVISMA Visma tager første spadestik til nyt domicil i Carlsberg Byen

Visma tager første spadestik til nyt domicil i Carlsberg Byen

Af Redaktionen

IT-virksomheden Visma har netop taget første spadestik til domicil-byggeriet i Carlsberg Byen, hvor virksomhedens vækstambitioner skal udleves fra primo 2021.

Visma tager første spadestik til nyt domicil i Carlsberg Byen

Foto: Visma/PR fra venstre: Jens Nyhus (Carlsberg Byen), Carsten Boje Møller (Visma) og Thomas Sørensen (Arpe & Kjeldsholm)

Visma og Carlsberg Byen med partnere Arpe & Kjeldsholm, Danielsen Architecture, Rambøll, Schönherr, Kuben Management og Københavns Kommune, var i dag samlet på på byggeplads 11.1 på hjørnet af Vester Fælledvej og Ny Carlsberg Vej. Begivenheden var en fejring, der lyste op på en ellers kold og grå januar-onsdag: Det første spadestik til Vismas nye hus skulle tages.

Det nye 20.000 m2 store kontordomicil, bliver fra primo 2021 hjemsted for samtlige af virksomhedens selskaber i København.

Visma er udbyder af innovativ teknologi til den offentlige sektor og selvstændige, såvel som det etablerede erhvervsliv. Virksomheden er bredt kendt som moderselskab for it-løsninger som Visma e-conomicDinero og Dataløn. Blandt Vismas selskaber findes blandt andre Visma EnterpriseVisma ConsultingKapacityMIND4iT og Co3. Samlet beskæftiger Visma i dag ca. 800 medarbejdere i Danmark. I det nye hus i Carlsberg Byen vil der være plads til vækst med en kapacitet til mindst 1100 kontorpladser.

Foreningen af alle enheder på den centrale placering i Hovedstaden kommer ifølge Divisionsdirektør Carsten Boje Møller til at forandre virksomheden: “Det er en stor ære at tage dette spadestik i dag. Vi er enormt begejstrede over indflytningen i dette super-hus. Ét samlet Visma er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Dette hus vil emme af samhørighed, innovation og åbenhed, der vil skabe synergi og løfte os alle. Der er ingen tvivl om at en central placering er afgørende, når det kommer til at tiltrække og fastholde vores dygtige medarbejdere. Denne beliggenhed midt i København er unik. Vi glæder os helt ubeskriveligt.” sagde Visma-direktøren i sin tale til de fremmødte i dag.

Jens Nyhus, Adm. Direktør for Carlsberg Byen nævnte i sin tale at byggeriet har en enestående status: ”Det bliver det største stand alone erhvervsdomicil i Carlsberg Byen, og vi ser frem til at kunne byde Visma velkommen til området. De bliver et stort aktiv for Carlsberg Byen og vil bidrage yderligere til at skabe aktivitet i området.”

Carlsberg Byen er bygherre og Visma lejere af byggeriet, som officielt betegnes Emil Christian Hansen Hus. Teamet omkring projektet består af entreprenør Arpe & Kjeldsholm, Danielsen Architecture, Schönherr Landskabsarkitekter, Rambøll som ingeniører og Kuben Management som rådgivere.

Det moderne kontorhus i 4 etager udgør ca. 20.000 m2 fordelt på ca. 16.000 m2 med åbne, lyse kontorlokaler og 4.000 m2 i kælder. Til huset hører både parkeringskælder, restaurant, atrium, gårdhaver, tagterrasser og café.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>