Hjem BÆREDYGTIGHED Vistaprint og Drivhuset lancerer ny startup konkurrence med fokus på dansk bæredygtighed

Vistaprint og Drivhuset lancerer ny startup konkurrence med fokus på dansk bæredygtighed

Af Redaktionen
Vistaprint og Drivhuset lancerer ny startup konkurrence med fokus på dansk bæredygtighed

Vistaprint og Drivhuset lancerer i dag startup konkurrencen Njord Nest, der skal finde de mest bæredygtige startups i Norden.

Vistaprint og Drivhuset lancerer ny startup konkurrence med fokus på dansk bæredygtighedI dommerpanelet er en række eksperter, bl.a. Mærsk-koryfæet Claus Hemmingsen og den dansk-bosatte bæredygtighedsblogger Alejandra Cerda. Formålet er at skabe en bæredygtig fremtid, og danske startups kan ansøge indtil den 31. januar.

Vistaprint og rådgivningsvirksomheden Drivhuset løfter i dag sløret for en ny startup konkurrence med navnet Njord Nest, der skal finde de mest bæredygtige startups i Norden.

De deltagende startups dyster bl.a. om professionel rådgivning fra Drivhuset til skalering af deres forretning, markedsføringsprodukter fra Vistaprint, der kan synliggøre deres virksomhed samt en pengepræmie på 2.500 EUR.

Den nye startup konkurrence skal styrke nordiske startups indenfor bæredygtighed og er finansieret gennem Vistaprints salg af mundbind under coronakrisen.

“Vistaprint har fokus på at udvikle forretningen og tilstedeværelsen i Norden. Dette partnerskab repræsenterer vores første officielle iværksætter konkurrence i samarbejde med Drivhuset, som er en vigtig drivkraft inden for startup iværksætteri. Vi er meget begejstrede over at kunne investere i et allerede blomstrende økosystem for innovative idéer ved at kombinere vores markedsføring- og designprodukter med Drivhusets lokale “know-how,” siger David Medlin, nordisk chef i Vistaprint.

“I Drivhuset er vi stolte af at kunne sige, at vi på bare ét år har hjulpet mere end 1.692 iværksættere med at skabe deres egen forretning og samtidig at have genereret over 2.681 forretningsidéer. Vi bliver glade, når vi ser ansøgere, der sender deres idéer ind til vores fælles konkurrence i samarbejde med Vistaprint. Og vi mener, at vores ekspertise kombineret med Vistaprints kompetencer inden for markedsføring og design vil hjælpe med at klæde vinderne på så de kan skabe succes,” siger Anna-Carin Sandberg Jödahl, administrerende direktør for Drivhuset Nordics.

Dansk Mærsk-koryfæ i dommerpanelet
Dommerpanelet består af en række eksperter på tværs af de nordiske lande, bl.a. Claus Hemmingsen, der er bestyrelsesformand i Mærsk Drilling og medlem af bestyrelsen for Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.

I panelet sidder også bæredygtighedsblogger og ejer af Mad Luck, Alejandra Cerda, administrerende direktør for Drivhuset Anna-Carin Sandberg og nordisk chef for Vistaprint, David Medlin.

Fra 60 til 3 startups
Vistaprint og Drivhuset vil læse alle ansøgninger og finde de 60 bedste nordiske startups, som vil gå videre til en individuel samtale.

Herefter udvælges de 15 bedste projekter, der i løbet af marts og april vil få løbende støtte og rådgivning, så de kan blive klædt godt på til at præsentere deres idéer for hele dommerpanelet den 10. maj.

Vigtige datoer:

  • Ansøgningsfrist: 18. – 31. januar
  • Udvælgelse af 60 projekter: 8. – 12. februar
  • Udvælgelse af 15 projekter : 26. februar
  • Kursusstart: 1. marts (sessioner over en 12-ugers periode)
  • Final pitch: 10. maj
  • 3 vindere kåres: 14. maj

Læs mere https://www.njordnest.org/ 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>