Volvo Cars’ “ultimative køresimulator” bruger den nyeste gaming-teknologi til at udvikle sikrere biler
Hjem NYHEDER Volvo Cars’ “ultimative køresimulator” bruger den nyeste gaming-teknologi til at udvikle sikrere biler

Volvo Cars’ “ultimative køresimulator” bruger den nyeste gaming-teknologi til at udvikle sikrere biler

Af Redaktionen

Volvo Cars’ ingeniører kalder det “den ultimative køresimulator”, men det er ikke bare en god undskyldning for at game på jobbet.

Volvo Cars’ “ultimative køresimulator” bruger den nyeste gaming-teknologi til at udvikle sikrere biler

Volvo ‘Open Innovation Arena’.

Brugen af banebrydende mixed-reality simulatorer er i den grad med til at fremme sikkerheden og videreudvikle teknologien bag selvkørende biler.

Et setup med et bevægeligt førersæde, et rat med haptisk feedback og et virtual-reality headset ville uden tvivl gøre enhver gamer misundelig. Men Volvo Cars’ simulator tager konceptet til nye højder, og gør det svært at skelne mellem virkelighed og simulering. Og det er netop hele pointen.

Hjælp fra Unity og Varjo

Ved hjælp af avanceret teknologi fra den førende 3D-udviklingsplatform, Unity, og et hold finske eksperter i virtual og mixed reality fra Varjo, simuleres en rigtig køreoplevelse. Dette gøres ved at kombinere 3D-grafik i høj opløsning, et augmented-reality headset og et Teslasuit, der giver haptisk feedback fra en virtuel verden samtidig med, at den overvåger de reaktioner, der sker i kroppen.

Denne kombination af software og hardware gør det muligt for Volvo Cars’ ingeniører at simulere trafikscenarier på en rigtig testbane, alt imens de bruger en rigtig bil. Dette helt uden at gå på kompromis med sikkerheden. Ingeniørerne kan dermed få vigtig indsigt i interaktionen mellem mennesket og bilen med henblik på videreudvikling af nye sikkerhedssystemer, førerassistance og selvkørende kørefunktioner.

Testkørerne kan blive udsat for realistiske sikkerheds- og førersupportfunktioner, brugerflader i kommende selvkørende biler, fremtidige bilmodeller og mange andre scenarier. Scenarierne kan bruges på rigtige testbaner eller i testlaboratoriet, og hvert enkelt setup kan tilpasses fuldt ud. Mulighederne er bogstaveligt talt uendelige.

Volvo Cars’ “ultimative simulator” blev i går for første gang demonstreret ved en livestream fra Volvos ’Open Innovation Arena’, hvor et team af innovationseksperter bød den internationale presse velkommen.

Volvo Cars i førersædet

Sidste år blev Volvo Cars sammen med Varjo den første bilproducent, der gjorde det muligt at prøvekøre en rigtig bil iført et mixed-reality headset. Nu er samarbejdet blevet udvidet til også at omfatte Unity og Teslasuit, der producerer haptiske heldragter til kroppen.

Ifølge Casper Wickman, der står i spidsen for brugeroplevelser på Volvos ’Open Innovation Arena’, gør dette Volvo Cars i stand til at nærstudere menneskelige reaktioner i et sikkert miljø – og til en brøkdel af prisen på en reel testkørsel.

”Samarbejdet med store virksomheder som Varjo, Unity og Teslasuit har gjort det muligt for os at teste mange forskellige scenarier, der både ser ud og føles aldeles virkelige, uden fysisk at skulle bygge noget,” udtaler Casper Wickman. “Det gør os i stand til at prøvekøre rigtige biler i trafikscenarier, der ser ægte ud og også føles ægte, men som kan justeres ved et enkelt tryk på en knap.”

Når der udvikles sikkerhedssystemer til biler, er tests afgørende. Men at teste disse systemer i virkeligheden kan være farligt, tidskrævende og dyrt. Virtuel og mixed reality giver os derfor mulighed for at udføre en fuldstændig sikker test – i realistiske miljøer – uden at skulle opbygge fysiske prototyper eller komplekse testscenarier.

”Ved at bruge denne banebrydende teknologi går vi forrest i udviklingen af sikre biler – også ud i fremtiden. Det er en stor ære at få lov til at spille en rolle i den udvikling”, afslutter Casper Wickman.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>