Workshop skal skabe gode detailhandel-ideer
Hjem NYHEDER Workshop skal skabe gode detailhandel-ideer

Workshop skal skabe gode detailhandel-ideer

Af Redaktionen

At detailhandlen er under pres er ikke noget nyt.

Workshop skal skabe gode detailhandel-ideer

Workshop skal skabe gode detailhandel-ideer

Men metoderne til at skabe bedre vilkår for det lokale handelsliv er forskellige.

Vejen Kommune vil gerne deltage aktivt for at understøtte det lokale handelsliv, og det sker med en workshop, hvor alle kommunens detailbutikker er inviteret. Formålet med aftenen er at inspirere og få nye ideer og initiativer til, hvordan handelsliv og kommune i fællesskab kan skabe mere handel og liv på tværs af alle handelsbyer i Vejen Kommune.

– Det er vigtigt for Vejen Kommune at hjælpe detailhandlen så meget som muligt og bygge videre på det gode samarbejde, der opstod under corona-nedlukningen i foråret. Der er en tæt sammenhæng mellem det at kunne tiltrække nye borgere og at have et godt og varieret handelsliv, som kan være med til at tiltrække nye borgere. Det kunne være gavnligt, hvis vi kunne tiltrække nye kædebutikker til byen, konstaterer Egon Fræhr.

Workshoppen får blandt andet besøg af Piet Klein, der er CEO for restaurantkæden Flammen, og som vil give input til, hvad der skal til for at man som handelsby kan tiltrække kædebutikker. Der bliver også tid til drøftelse af, hvordan den enkelte butiksejer arbejder med forretningsudvikling og der vil være en række forskellige oplæg.

– Vi byder ethvert samarbejde med Vejen Kommune velkomment. Det er vigtigt at tænke bredt, så samarbejdet er til gavn for alle handelsbyerne i kommunen, konstaterer Lars Stenger, der er fungerende formand for Rødding Erhvervsforening.

Arrangementet finder sted på Vejen Rådhus mandag den 14. september fra klokken 19.15 til 22 og tilmelding kan ske på UdviklingVejens hjemmeside. Der er tilmeldingsfrist fredag den 11. september.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>