Undersøgelse fra Azets viser, at implementering af AI går fremad men fortsat halter på tværs af alle brancher og virksomhedsstørrelser.
Finansbranchen topper resultatmæssigt, men har fortsat blot 8 pct. dyb implementering af AI i kerneprocesserne.
AI har været på listen over kerneområder for de fleste virksomheder i snart flere år. Alligevel viser ny rapport fra Azets at implementeringen fortsat halter bagefter.
-Danske virksomheder har i vores objektiv behov for at kunne fokusere på deres kerneforretning. Men det er også vigtigt at sikre at kerneforretningen er konkurrencedygtig. Alle hidtidige erfaringer og indikationer viser, at AI er et afgørende element i forhold til dette. Derfor er det vigtigt at komme op i fart, vise handling og ikke kun tale om AI. Og er man ikke klar eller usikker, så find nogen der kan løse udfordringen, eller kan rådgive jer i den rigtige retning. Vores rapport viser, at dette er påkrævet, udtaler IT-konsulent Rasmus Thorslund hos Azets.
Set i forhold til brancher er det finansområdet, der er længst fremme med 8 pct. dyb implementering af kerneprocesser. Hvilket ikke er prangende set i relation til Cisco’s AI Readiness Index, der tidligere har vist at 98 pct. af de adspurgte virksomheder så AI som presserende. Men springet til faktisk implementering og investering er tilsyneladende stort, sammenholdt med rapporten fra Azets.
Både store og små halter bagefter
AI har topprioritet, og AI parathed er i teorien høj, men i praksis lav. Bred anvendelse af AI ligger på blot 5 pct. blandt mindre virksomheder med under 9 ansatte, og 18 pct. for virksomheder med mere end 250 ansatte. Også set i relation til Europa er Danmark ikke på niveau. Her har tidligere undersøgelser fra 2024 vist at 38 pct. af virksomhederne i Europa eksperimenterede med AI. Til sammenligning viser rapporten fra Azets at blot 30 pct. af virksomhederne i Danmark befinder sig på de tidlige stadier og undersøger mulighederne med AI men ikke anvender dem bredt.
-Der er ingen tvivl om, at AI er kommet for at blive. Men måske der er for stort fokus på angsten for ikke at være med på de seneste og mest avancerede muligheder. Hvad der kan være vigtigere, er at sikre at ens AI-fokusområde skaber værdi. Eksempelvis kan machine learning og automatisering være et glimrende og meget værdifuldt område at starte. Det er den gren af AI, der kan skabe hurtigst værdi i vores optik, og derfor det område vi fokuserer på i forhold til vores kunder, forklarer Rasmus Thorslund
Har virksomhederne råd til at lade være
Forsigtighed er en dyd, og mange betragter det som rettidig omhu, ikke at kaste sig ud i projekter og investeringer, der kan koste ressourcer. Heldigvis er der blandt de danske virksomheder en bred vilje og ønske om at gøre mere ud af området.
-Ser man på tværs af ekspertudtalelserne om AI fra bl.a. Dansk Industri, er det vigtigere at komme i gang, end at vente og se tiden an. Fra Azets side er anbefalingen derfor, at det er bedre at opsøge rådgivning og vidensmæssig støtte til at komme godt fra land, end at afvente muligheden for selv at investere, integrere og udvikle. Det er afgørende for danske virksomheders fortsatte konkurrenceevne, at de er med fremme. Det gælder både store og små virksomheder, som vi ser det, slutter Rasmus Thorslund fra Azets.
Fakta om Azets Barometer Efterår/Vinter 2024
Undersøgelsen er udført af analyseinstituttet Meridian West for Azets, der leverer rådgivning og assistance inden for løn, regnskab og HR.
For at få et aktuelt og sammenligneligt billede vil undersøgelsen blive foretaget tre gange om året. Svarene er indsamlet gennem mail, et repræsentativt panel med erhvervsledere samt sociale medier.
Læs mere på www.azets.dk
Fakta om Azets
Azets er en international koncern, der tilbyder rådgivning og assistance inden for økonomi, løn, rådgivning og forretningsservice. I Danmark beskæftiger Azets flere end 350 medarbejdere og har kontorer i Herlev, Odense og Aarhus. Azets er ejet af den engelske kapitalfond HgCapital og og den franske kapitalfond PAI. Koncernen beskæftiger godt 6.500 medarbejdere og betjener flere end 120.000 kunder. Udover Danmark