ESET etablerer ESET Nordics med hovedsæde i København og et satellitkontor i Göteborg.
Den nye nordiske organisation dækker Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island og markerer en styrkelse af ESETs tilstedeværelse i Norden.
ESET, der er global leverandør af cybersikkerhedsløsninger, åbner sit nordiske kontor, ESET Nordics, med hovedsæde i København og et satellitkontor i Göteborg. Den nye organisation dækker Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island og er etableret pr. 1. januar 2026.
Etableringen af ESET Nordics er et led i virksomhedens langsigtede strategi om at styrke sin tilstedeværelse på Europas vigtigste it-sikkerhedsmarkeder og samtidig imødekomme en stigende efterspørgsel efter lokale, EU-baserede cybersikkerhedsløsninger. I takt med at den geopolitiske situation bliver mere kompleks og cybertruslerne mere målrettede, er behovet for digital suverænitet og beskyttelse af kritisk infrastruktur blevet stadig mere presserende i Europa – ikke mindst set i lyset af voksende cyberkriminalitet og statsstøttede aktiviteter, som blandt andet har ført til markante hackerangreb mod hospitaler, produktionsvirksomheder, den finansielle sektor og andre samfundskritiske sektorer i EU.
Fokus på partneraftaler og rekruttering
“Norden er en af verdens mest digitaliserede regioner. Det stiller meget høje krav til cybersikkerhed – både når det gælder beskyttelsen af kritisk infrastruktur, den offentlige sektor og virksomheder på tværs af brancher og størrelser,” siger Leif Jensen, Country Manager for ESET Nordics.
Han fremhæver, at cybersikkerhed i stigende grad handler om mere end teknologi alene. “Det kræver forståelse for lokale forhold, regulering og konkrete risikoscenarier. Med ESET Nordics styrker vi vores lokale tilstedeværelse, så vi kan reagere hurtigere, arbejde tættere sammen med kunder og partnere og levere support på de nordiske markeder,” siger han.
Etableringen af ESET Nordics er samtidig afsættet for en ambitiøs vækststrategi i regionen. Organisationen skal fungere som platform for markant vækst med fokus på rekruttering af nye medarbejdere og udbygning af samarbejdet med nye kanalpartnere og forhandlere i hele Norden.
“Vi ser Norden som et strategisk vigtigt vækstområde. Derfor investerer vi målrettet i både mennesker, kompetencer og partnerskaber for at opbygge en stærk og langsigtet position i regionen,” siger Leif Jensen.
Ifølge Pavol Holéczy, Vice President for EMEA Sales hos ESET, er etableringen af ESET Nordics et naturligt skridt i virksomhedens europæiske ekspansionsstrategi: “Verden er i forandring. Hvis en global cybersikkerhedsvirksomhed reelt skal kunne imødekomme regionale regler, regulering og befolkningens behov, kræver det lokal tilstedeværelse. Med ESET Nordics styrker vi vores engagement i Norden og sikrer, at vores løsninger og services matcher de behov, vores nuværende og kommende partnere står med,” siger Pavol Holéczy.
ESETs strategi med lokal tilstedeværelse bakkes op af vurderinger fra uafhængige analytikere som Forrester, ECSO og KuppingerCole, der fremhæver ESETs lokale support og tilstedeværelse som en væsentlig styrke bag virksomhedens produkter og tjenester – herunder ESET MDR.
ESET er en EU-baseret cybersikkerhedsvirksomhed, grundlagt i 1992, og har gennem mange år været blandt de førende aktører inden for endpoint-sikkerhed. Virksomheden har løbende udvidet sit fokus mod enterprise-markedet og tilbyder i dag et bredt udvalg af specialiserede løsninger – herunder ESET Corporate Solutions – som anvendes af nogle af verdens største virksomheder. ESETs sikkerhedsløsninger er i dag tilgængelige på mere end 178 markeder og beskytter over én milliard brugere verden over.




