Den globale teknologivirksomhed OnePlus lancerer i dag deres nye flagskibs-smartwatch OnePlus Watch 2 på årets Mobile World Congress i Barcelona.
Det nye smartwatch udmærker sig ved dets brancheførende batterilevetid, dobbelte chipset, innovative sundhedsfunktioner og holdbare design.
Derudover er OnePlus Watch 2 drevet af Googles nyeste version af Wear OS4, der blandt andet giver brugerne adgang til populære apps og unikke fitnessfunktioner.
OnePlus Watch 2 repræsenterer et markant skridt fremad på markedet for smartwatches og er spækket med unikke flagskibsfunktioner. Det nye smartwatch kommer med både Dual-Engine-arkitektur i form af to chipsæt, Wear OS’s hybride interface, brancheførende batterilevetid på op til 100 timer i fuld Smart Mode samt en førsteklasses konstruktion og et elegant design.
“Vores nye OnePlus Watch 2 omfavner vores “Never Settle”-vision ved at forene topklasse hardware og software i én enhed, der er designet til at motivere og støtte brugerne til at opnå alt, hvad de sætter sig for. OnePlus Watch 2 er udviklet i samarbejde med Google Wear OS og nyder derfor godt af dets hybride interface og forbedrede funktioner. Tilsammen kvalificerer alt dette OnePlus Watch 2 som en pålidelig og trofast ledsager i de danske brugeres hverdag”, siger Thor Gøtz, der er landechef for OnePlus i Danmark.
Brancheførende batterilevetid understøttet af Dual-Engine-arkitektur
OnePlus Watch 2 Uret er udstyret med OnePlus’ egen Dual-Engine-arkitektur, der drives af to forskellige chipsæt. Mens BES2700 Efficiency-chipsættet kører RTOS samt håndterer baggrundsaktivitet og simple opgaver, driver Snapdragon W5 Performance-chipsættet de kraftfulde opgaver som at køre de foretrukne Google-apps. Denne optimerede tilgang, der er muliggjort af Wear OS hybride interface, skaber en problemfri overgang mellem de to chips, idet OnePlus Watch 2 automatisk skifter mellem motoren med lavt strømforbrug og motoren med høj ydeevne. På den måde får brugerne en ubesværet smartwatchoplevelse, der samtidig forlænger tiden mellem opladningerne.
Med den unikke Dual-Engine-arkitektur og et 500 mAh batteri tilbyder OnePlus Watch 2 op til 100 timers1 almindelig brug med alle funktioner tilgængelige i Smart Mode samt op til 48 timer2 ved intensiv brug. Takket være 7,5 W VOOC-hurtigopladning kan uret oplades fuldt på blot 60 minutter. OnePlus Watch 2 kommer desuden med 2 GB RAM og 32 GB ROM, der giver masser af hukommelse og lagerplads, så uret hele tiden kører problemfrit.
Personlige fitness- og sundhedsfunktioner
Med sin avancerede kombination af hardware og software indsamler og analyserer OnePlus Watch 2 omfattende sundhedsdata i OHealth-appen, hvilket giver positive forandringer i brugerens hverdag. Disse understøtter også Health Connect by Android, som tilbyder en central hub i Android 14 til styring af datatilladelser fra flere sundheds- og fitnessapps. På samme måde kan brugerne via brugertilladelse sikkert synkronisere deres sundhedsdata, der er indsamlet via uret eller OHealth-appen, med Health Connect-kompatible apps.
Derudover tilbyder OHealth-appen fitnessfunktioner til mere end 100 sportsgrene såsom badminton, løb, tennis og skiløb, som OnePlus og Wear OS har arbejdet tæt sammen om at finjustere. På OnePlus Watch 2 kan appen eksempelvis til badminton spore data som svingstyrke og hastighed, mens den til løb kan spore data om tid i kontakt med overflader, balance og VO2 max. OnePlus Watch 2 kommer også med detaljeret søvnsporing, der analyserer forskellige søvnfaser og giver score for søvnkvaliteten, ligesom smartwatchet kan overvåge søvnåndedrætsfrekvens og snorken samt observere stressniveauer ved at beregne hjertefrekvensvariabilitet (HRV).
OnePlus Watch 2 er designet til at øge præcisionen i GPS-lokaliseringssporingen og har med Dual Frequency GPS mulighed for at modtage L5 GPS-signaler ud over de almindeligt anvendte L1-signaler.
Brugen af to separate antenner til hvert GPS-signal forbedrer nøjagtigheden og pålideligheden af brugernes positionering.
De bedste Google apps direkte ved håndleddet
OnePlus Watch 2 er drevet af den nyeste version af Googles Wear OS og kommer med populære Google-apps som Maps, Assistant, Wallet og Calendar, ligesom det understøtter flere tredjepartsapps. Takket være nye funktioner i Google-apps kan brugeren nemt navigere i offentlig transport og administrere billetter til arrangementet direkte fra håndleddet. På samme måde kan brugeren med Fast Pair hurtigt forbinde og konfigurere OnePlus Watch 2 med enten sin OnePlus-telefon eller en anden Android-smartphone, der understøtter funktioner som opkald og beskeder.
Modstandsdygtigt smartwatch med elegant design
OnePlus Watch 2 deler det samme designsprog som OnePlus 12-serien og er netop inspireret af seriens karakteristiske K-formede kurver med en rund urskive, der afspejler dens kameradekor. Det nye smartwatch har et 2,5D safirglasdæksel, hvilket gør det mere modstandsdygtigt over for ridser uden at gå på kompromis med den optiske klarhed, ligesom det har et kabinet i rustfrit stål for ekstra rust- og korrosionsbestandighed. OnePlus Watch 2 er certificeret i henhold til den nyeste MIL-STD-810H amerikanske militærstandard og kan modstå hårde forhold og miljømæssige belastninger, mens dets IP68-bestandighed og 5ATM-vandtæthed sikrer fremragende ydeevne uanset, om man er på stranden, i ørkenen eller ude at svømme.
Pris og tilgængelighed
OnePlus Watch 2 kan købes i Danmark via Proshop, Telia, Bilka, Elgiganten samt Oneplus.com og OnePlus.dk fra den 4. marts med forudbestilling hos udvalgte forhandlere fra den 26. februar.
Det nye smartwatch fås i de to farver Black Steel og Radiant Steel til en pris på 2.499 DKK.