Nu afslører OnePlus:  OnePlus 13 lanceres globalt i januar 2025
Hjem LEVERANDØRONEPLUS Nu afslører OnePlus: OnePlus 13 lanceres globalt i januar 2025

Nu afslører OnePlus: OnePlus 13 lanceres globalt i januar 2025

Af Redaktionen

Den globale techvirksomhed OnePlus annoncerer i dag, at deres nye flagskibsmodel, OnePlus 13, bliver lanceret verden over i januar 2025.

OnePlus 13 bliver tilgængelig i tre unikke farver, nemlig Midnight Ocean, Black Eclipse og Arctic Dawn.

Den nye OnePlus 13 kombinerer banebrydende innovation, hurtig og smidig ydeevne samt AI med et elegant og opsigtsvækkende design. Det er også den første OnePlus-smartphone, der får IP68 + IP69-certificering, hvilket gør den ekstra robust og perfekt til brugere, der har høje krav til holdbarhed i deres daglige enheder.

Nu afslører OnePlus:  OnePlus 13 lanceres globalt i januar 2025OnePlus 13 bliver i farven Midnight Ocean den første smartphone med vegansk mikrofiberlæder, hvis  materiale giver en luksuriøs følelse, og som samtidigt er modstandsdygtig overfor ridser og mærker. Black Eclipse-modellen imponerer med en raffineret sort rosewood-struktur i glas, som giver et realistisk træmønster med en fin og elegant finish.

Arctic Dawn-versionen introducerer en banebrydende glasbelægning, der giver en behagelig, silkeblød overflade, som er fri for fingeraftryk og altid ser ren og elegant ud.

Reducér øjenbelastningen med RadiantView og Aqua Touch 2.0

For at mindske øjenbelastningen ved længere tids brug introducerer OnePlus 13 den nye RadiantView-teknologi, som sikrer en optimal visningsoplevelse, selv i skarpt sollys. Derudover gør Aqua Touch 2.0-teknologien smartphonen endnu mere brugervenlig selv under våde forhold. Teknologien registrerer vanddråber og tilpasser berøringsindstillingerne derefter, hvilket sikrer en problemfri brugeroplevelse i al slags vejr – med andre ord er OnePlus 13 en smartphone til alle årstider og til alle, der er klar på eventyr.

Banebrydende kamera og videografi

OnePlus 13 er udstyret med et 5. generations Hasselblad-kamera, der sikrer, at brugerne altid kan tage professionelle billeder. 4K Dolby Vision-teknologien, der er tilgængeligt på alle kameraer i OnePlus 13, sætter desuden nye standarder for mobil videografi. Teknologien gør det muligt at optage videoer i biografkvalitet uden besvær, så det bliver muligt at genopleve sine yndlingseventyr igen og igen i fantastiske detaljer.

 

Om OnePlus

OnePlus er en global teknologivirksomhed, der udfordrer den måde, vi tænker på og bruger teknologi. Med mottoet “Never Settle” udvikler OnePlus premium-produkter, der kombinerer højtydende hardware med moderne design. OnePlus stræber efter at skabe langvarige relationer med sine brugere og fortsætter med at styrke fællesskabet gennem innovative løsninger.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>