Over halvdelen af virksomheder har oplevet svindelforsøg i kundekontakten
Hjem VIRKSOMHEDOver halvdelen af virksomheder har oplevet svindelforsøg i kundekontakten

Over halvdelen af virksomheder har oplevet svindelforsøg i kundekontakten

Af Redaktionen

Ny Voxmeter-undersøgelse viser, at svindelforsøg er en konkret udfordring i kundekontakten, mens mange stadig baserer identitetskontrol på kontrolspørgsmål, CPR-oplysninger og uklare interne processer.

Undersøgelsen er gennemført af Voxmeter for Idura blandt virksomheder og organisationer med mange kundehenvendelser i blandt andet tele, energi, finans, forsikring, hospitality og offentlig sektor.

Kundekontakten er allerede et risikopunkt for mange virksomheder med store mængder kundehenvendelser. En ny Voxmeter-undersøgelse for den danske eID-virksomhed Idura viser, at 55 procent af virksomhederne i Danmark har oplevet forsøg på svindel, social engineering eller andre uretmæssige forsøg på at få adgang til oplysninger.

Over halvdelen af virksomheder har oplevet svindelforsøg i kundekontakten

Niels Flensted-Jensen, CEO i Idura

Samtidig kan generativ AI gøre svindel i kundekontakten sværere at opdage. En analyse fra Europa-Parlamentets Research Service peger på, at AI-assisteret svindel er en voksende trussel, fordi generativ AI kan bruges til at efterligne stemmer, skabe deepfake-videoopkald og producere syntetiske identiteter. Det betyder, at virksomheder både skal forholde sig til kundens oplysninger og sikre, at personen i røret faktisk er den rette.

Undersøgelsen viser, at mange danske virksomheder stadig bruger manuelle metoder til at verificere kunder i telefonen. Blandt de virksomheder, der identificerer eller verificerer kunder ved henvendelser, bruger knap halvdelen kontrolspørgsmål, mens knap 30 procent bruger CPR eller fødselsdato. Kun lidt over ti procent bruger MitID, som ellers er en langt stærkere identitetsmetode. Samtidig svarer lidt over en tredjedel, at kunden slet ikke identificeres eller verificeres i kontaktprocessen.

“Risikoen vokser, når svindlere kan efterligne kunder mere overbevisende. Hvis en svindler kan lyde som en kunde og kende de rigtige svar, er det ikke længere nok at spørge efter information. Virksomheder skal kunne verificere identiteten på en måde, der både er sikker for kunden og enkel for medarbejderen,” siger Niels Flensted-Jensen, CEO i Idura.

Voxmeter har gennemført undersøgelsen for Idura blandt 200 beslutningstagere i Danmark og Norge i 2026, og kan findes her: https://idura.eu/hubfs/B2B-analyse%20i%20Danmark%20og%20Norge_rapport_02.pdf

 

Om undersøgelsen

Interview-undersøgelsen er gennemført af Voxmeter for Idura fra 10. marts til 29. maj 2026. Den bygger på 195 telefoninterviews med beslutningstagere i Danmark og Norge (fordelt med 50 procent i hvert land) med ansvar for kundehåndtering og identitetsverifikation. Undersøgelsen omfatter virksomheder og organisationer med mange kundehenvendelser og følsomme oplysninger i kundekontakten, blandt andet inden for tele, energi, finans/forsikring, hospitality og offentlig sektor. I Danmark indgår virksomheder med minimum 100.000 årlige kundehenvendelser, mens grænsen i Norge er minimum 5.000.

 

Om Idura

Danske Idura er en nordisk frontløber inden for digital identifikation og autentifikation. Målet er at gøre den digitale verden mere sikker og beskytte brugere mod svindel, misbrug og identitetstyveri. Idura blev grundlagt som Criipto i Danmark i 2013, skiftede navn til Idura i 2025, og ejes i dag af de norske bankers joint venture Stø (tidligere BankID BankAxept AS). Idura tilbyder en nem og omkostningseffektiv løsning til at bruge stærk digital identifikation i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Belgien, Tyskland og Færøerne.

www.idura.eu

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>