Danske arbejdspladser får topkarakter for work-life balance – men dumper på ledelse
Hjem VIRKSOMHEDDanske arbejdspladser får topkarakter for work-life balance – men dumper på ledelse

Danske arbejdspladser får topkarakter for work-life balance – men dumper på ledelse

Af Redaktionen

Balancen mellem arbejde og fritid er de danske arbejdspladsers stærkeste kort.

Til gengæld er ledelsen et af de svageste – og den hyppigste grund til, at danskerne siger op. Det viser nye tal fra Jobindex.

Når danskerne bedømmer deres arbejdsplads, er det balancen mellem arbejde og fritid, de oftest fremhæver som det bedste. Over halvdelen af danskerne (55 pct.) giver den gode balance topkarakter, og dermed topper work-life balance listen over danske arbejdspladsers styrker.

Herefter følger et godt socialt arbejdsmiljø (49 pct.) og udfordrende arbejdsopgaver (46 pct.). Til gengæld lander kompetent ledelse langt nede på listen med kun 29 pct. i selskab med personalegoder (18 pct.) og karrieremuligheder (17 pct.) i bunden.

Danske arbejdspladser får topkarakter for work-life balance – men dumper på ledelseDet viser nye tal fra Jobindex, der har taget temperaturen på danskernes arbejdsliv, og hvad de er mest – og mindst – tilfredse med.

“Folk forlader sjældent en arbejdsplads – de forlader en leder. Det viser tallene entydigt. Det samarbejde, man har med sin nærmeste chef i hverdagen, betyder rigtig meget for, om man bliver eller går. Derfor er det også dér, mange virksomheder har mest at vinde. Til gengæld er danskerne grundlæggende glade for balancen mellem arbejde og fritid – og for kollegerne, og det er godt. Men når tallene så tydeligt viser et efterslæb på ledelse og udviklingsmuligheder, er det et område, mange arbejdspladser bør kigge nærmere på,” siger Per Christiansen, kommunikationschef i Jobindex.

PlaceringForhold på arbejdspladsenAndel
1 God balance mellem arbejde og fritid 55 pct.
2 Godt socialt arbejdsmiljø 49 pct.
3 Udfordrende og varierende arbejdsopgaver 46 pct.
4 Høj grad af meningsfuldhed 42 pct.
5 Attraktiv geografisk placering 39 pct.
6 Godt omdømme og image 38 pct.
7 Økonomisk stabil virksomhed 37 pct.
8 Mulighed for faglig udvikling 36 pct.
9 Gode løn- og ansættelsesvilkår 34 pct.
10 Gode fysiske rammer 32 pct.
11 Kompetent ledelse 29 pct.
12 Attraktive personalegoder 18 pct.
13 Gode karrieremuligheder 17 pct.
14 Attraktive produkter 16 pct.
15 Min arbejdsplads er dårligere på alle punkter 3 pct.
Chefen er den hyppigste grund til at sige op

Den svage ledelse har konsekvenser, viser tallene. Utilfredshed med nærmeste leder er den hyppigste årsag til at danskerne skifter job, og det får hver femte dansker til at sige op. Lønnen kommer ind på andenpladsen.

Årsag til jobskifteAndel

Utilfredshed med nærmeste leder 19 pct.
Lønforhold 17 pct.
Udfordringer med arbejdsmiljø eller kultur 12 pct.
Manglende faglig udvikling 10 pct.
Begrænsede karrieremuligheder 9 pct.
Begrænset indflydelse på beslutninger 7 pct.
Hver tredje mangler et godt samarbejde med chefen

Tallene viser derudover, at kun to ud af tre har et godt samarbejde med deres nærmeste leder, og hver tredje dansker (34 pct.) har kun et godt samarbejde med deres leder i nogen grad, mindre grad eller slet ikke.

Godt samarbejde med nærmeste lederAndel

I mindre, nogen grad eller slet ikke 34 pct.
I høj eller meget høj grad 66 pct.

 

Om analysen

Jobindsigt 2026 er gennemført af Megafon på vegne af Jobindex og er baseret på svar fra 10.024 danskere. Tal og indsigter om alt fra trivsel, tilknytning og tiltrækning på det danske arbejdsmarked er indsamlet på tværs af 10 fagområder og 90 faggrupper samt segmenteret på sektor, uddannelsesniveau, region og alder, der viser, hvor i landet og på hvilke dele af arbejdsmarkedet udfordringerne er størst.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>