Klumme: Fra erfaren leder til AI-grønskolling
Hjem AIKlumme: Fra erfaren leder til AI-grønskolling

Klumme: Fra erfaren leder til AI-grønskolling

Af Redaktionen

Denne klumme blev først bragt på ITWatch d. 29. oktober, 2026.

Man kan dårligt åbne sin indbakke, avisen eller LinkedIn uden at blive mødt af en lind strøm af tipsog tricks til, hvordan kunstig intelligens kan revolutionere snart sagt enhver tænkelig arbejdsgang og -opgave.

Store dele af mit netværk beretter på LinkedIn om avancerede prompts og skræddersyede AI-agenter, der elegant automatiserer hverdagens opgaver. Jeg er da også selv i gang med at teste og lære.

Men lad mig bare indrømme det blankt: Jeg føler mig jævnligt en smule bagud, når det kommer til AI. Og jeg ved, at jeg ikke er den eneste.

Det kan give et regulært stik af usikkerhed, når man som den erfarne leder i lokalet pludselig må indtage rollen som den, der stiller de mest basale spørgsmål. Og derfor går mange nok lidt stille med dørene.

Udfordringen er i min optik dobbeltsidet. For én ting er at lære at mestre teknologien i praksis. Det er i sig selv en udfordring i en travl hverdag, hvor ’teknisk opkvalificering’ sjældent er en fast post i kalenderen. Mellem budgetter, strategimøder, drift og 1:1-samtaler forventes man også lige i forbifarten at holde sig ajour med den største teknologiske omvæltning i nyere tid.

Men endnu sværere end at finde tiden til at få den nye teknologi ind under huden er det for mange garvede ledere at kapere følelsen af at være grønskolling igen – måske endda over for et hold af digitalt indfødte medarbejdere, der for længst har knækket koden.

Når lederen kommer på udebane

Det kan være fristende at lade frygten for at tabe ansigt diktere vores reaktion.

Klumme: Fra erfaren leder til AI-grønskolling

Annette Otto, senior vice president, Group People & Culture, GlobalConnect

Man lover måske sig selv at få indhentet ’det forsømte’ i weekenden, alt imens man måske foregiver at have langt bedre styr på de nye AI-værktøjer, end man rent faktisk har.

Men her må vi som ledere minde os selv om vores ansvar for at gå forrest og selv agere det gode eksempel, også når det handler om at vise sårbarhed. For hvis vi som ledere altid skjuler vores egne usikkerheder og begrænsninger, hvordan i alverden kan vi så forvente, at medarbejderne tør eksperimentere, fejle og dele det, der er svært?

Det er lettere sagt end gjort. Det skal jeg være den første til at skrive under på. Som ledere er vi vant til at være dem, der har svarene eller som i det mindste hurtigt kan regne dem ud.

Med AI står vi i en radikalt anderledes virkelighed. Her kan en nyuddannet medarbejder på 25 år, der har eksperimenteret nysgerrigt med sprogmodeller i et halvt år, have en langt dybere praktisk indsigt i værktøjerne end en leder med et kvart århundredes erfaring på bagen.

Det kan rokke ved vores selvforståelse – og vækker måske også en frygt for, at vores autoritet ikke længere vil forekomme naturlig. Blandet med en lille skamfølelse: Burde jeg ikke have forstået det her for længst?

Sidemandsoplæring med omvendt fortegn

Her tror jeg på, at vi skal minde os selv om lederens kerneopgave: At sætte retning, stille de rigtige spørgsmål og skabe trygge rammer for medarbejdernes udvikling.

At være en dygtig leder kræver ikke, at man selv kan bygge de mest avancerede algoritmer, fintune sprogmodeller eller automatisere komplekse workflows fra bunden.

Når det er sagt, kommer vi ikke udenom, at vi skal have fingrene en lille smule ned i maskinrummet for at kunne lede med troværdighed og forståelse for vores medarbejderes arbejdsgange. Men det behøver heldigvis hverken at koste nattesøvnen eller samtlige weekender.

Selv har jeg netop booket tid med en af vores dygtige AI-champions i organisationen til regulær sidemandsoplæring. Det er både langt mere effektivt end at sidde alene og rode med tingene, og så er der altså ikke noget som helt almindelig menneskelig kontakt, når man skal lære nyt. Det kaldes også med et finere udtryk ’reverse mentoring’, og for mig har det ærlig talt været en enorm befrielse.

Hvordan min kollega oplever det, ved jeg ikke med sikkerhed. Men min erfaring siger mig, at det aldrig svækker en leder at turde stå ved, at man ikke sidder inde med alle svarene. Snarere tværtimod.

At stå ved vores uformåenhed gør os ikke mindre kompetente – det gør os menneskelige. Og i en tid med kunstig intelligens er netop dét i min optik vores allerstærkeste aktiv.

 

Af Annette Otto, senior vice president, Group People & Culture, GlobalConnect

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>