De første eksemplarer af Volvo EX90 er netop ankommet til Danmark, og du har mulighed for at opleve modellen til eCarExpo 2024 i Bella Centeret fra d. 25.-27. oktober.
EX90 er Volvos nye fuldelektriske SUV med plads til syv personer.
Den er udstyret med et 111 kWh batteri, hvilket giver en officiel rækkevidde på op til 614 km.
“Vi har glædet os meget til at vise Volvo EX90 frem til danskerne. Vi ved, at mange danske bilkunder leder efter en fuldelektrisk SUV til den store familie, og EX90 er skabt for netop at dække det behov,” fastslår Tobias Altehed, Direktør i Volvo Car Denmark.
Volvo EX90 er udviklet med målet om at blive den sikreste Volvo nogensinde. Prisen i Danmark starter ved 823.000 kr. Den kommer i to udstyrsniveauer (Plus og Ultra) og i to effekttrin. “Twin” er udstyret med firehjulstræk og 408 hk. “Twin Performance” er ligeledes udstyret med firehjulstræk, men her er effekten hævet til 517 hk.
I kabinen har du mulighed for at bruge de tre sæderækker. Når alle sæder er i brug har du 310 liters bagagerum. Vælger du at lægge den bagerste sæderække ned, udvides bagagerummet til 655 liter. EX90 er også udstyret med et “frunk” på 46 liter.
På eCarExpo vil resten af det elektriske modelprogram også være repræsenteret i form af Volvo EC40, EX40 og ikke mindst EX30, som vil kunne prøvekøres.
Tid og sted:
eCarExpo
Bella Centeret, Center Blvd. 5, 2300 København.
Fra 25.-27. oktober.
Volvo Cars i 2023
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 25,6 milliarder SEK. Omsætningen i 2023 beløb sig til et historisk niveau på 399,3 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på rekordhøje 708.716 biler.
Om Volvo Car Group
Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”.
Volvo Cars har til formål at give kunderne enpremium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable andsafe way’. Det afspejles i ambitionen om at blive en fuldelektriskbilproducent. Volvo Cars forpligter sig på en løbende reduktion afCO2-aftrykket med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.
I december 2023 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.400 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Taizhou (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige) og Shanghai (Kina).