Elgiganten har netop afholdt årets største produktkursus, hvor knap 400 medarbejdere fra hele landet var samlet til to dages træning og inspiration.
Formålet var at styrke medarbejdernes kompetencer og give dem en unik indsigt i den nyeste teknologi og de nyeste hvidevarer – en investering i både faglighed, motivation og kundeoplevelsen.
Kurset samlede mere end 80 trænere fra 20 af Nordens største producenter, bl.a. Samsung, Lenovo, Electrolux og Miele, som selv stod for workshops og træning. Medarbejderne fik hands-on erfaring med alt fra AI-computere, de nyeste smartphones og TV, til multifunktionelle køkkenprodukter og hvidevarer der kan gøre hverdagen lettere.
Uddannelse som fundament for succes
Produkttræningen blev i år suppleret med workshops om den gode kunderejse. Her arbejdede deltagerne med, hvordan de kan omsætte deres viden til endnu bedre service og rådgivning.
”Vi investerer hvert år massivt i uddannelse og træning, fordi vores medarbejdere er vores vigtigste ressource. Når de har viden og motivation, kan de give kunderne en oplevelse, der rækker langt ud over gode priser og stort udvalg. Det er den forskel, der gør, at kunderne kommer tilbage – og det starter med, at vi investerer i vores folk,” siger Magnus Granqvist, Head of Operations & HR/PD i Elgiganten.
Et tæt samarbejde med producenterne
Den store opbakning fra producenterne, understreger betydningen af samarbejdet mellem Elgiganten og leverandørerne. For producenterne er kurset en enestående mulighed for at præsentere deres nyheder direkte til de medarbejdere, der rådgiver kunderne i hverdagen.
”Det er en topprioritet for Samsung, at forbrugerne får den bedst mulige rådgivning, når de investerer i ny teknologi. Kunder researcher en del selv, men ofte er det den kompetente rådgiver i butikken, der bedst forklarer eksempelvis, hvordan kunden udnytter de nye AI-funktioner i en telefon. Derfor er vi altid parate til at smide masser af kræfter i at opkvalificere vores partneres medarbejdere,” fortæller Søren Rinnov Østergaard, Landechef Samsung.
Træning og udvikling i Elgiganten
- Hvert år investerer Elgiganten omkring 50 millioner kroner på nordisk niveau i videreuddannelse og oplæring af vores mere end 10.000 ansatte
- Elgiganten står bag Nordens største elektronikmesse, Campus, som hvert år inviterer kædens ansatte og 130 leverandører til et treugers event med undervisning og inspiration
- Elgiganten har fem interne uddannelsesprogrammer, der uddanner ledere og giver dem nogle færdigheder, de kan bruge i deres daglige arbejde i varehusene
Elgiganten tilbyder en toårig elevuddannelse, der åbner op for mange muligheder indenfor detail