Fremtidens elite gamere og streamere indgår samarbejde med beyerdynamic
Hjem GAMINGFremtidens elite gamere og streamere indgår samarbejde med beyerdynamic

Fremtidens elite gamere og streamere indgår samarbejde med beyerdynamic

Af Redaktionen

Når brugerne fra Sørby Esport fremover sender live eller udkæmper digitale dueller i cyberspace vil det være med headsets og mikrofoner fra øverste hylde leveret af den anerkendte lydproducent beyerdynamic.

Den legendariske mikrofon- og hovedtelefonproducent beyerdynamic har netop indgået et samarbejde med den danske esportforening, Sørby Esport.

I løbet af sin mere end 100 år lange historie har den tyske lydgigant konstant stræbt efter at skabe de mest optimale produkter til samtidens kreative sjæle, og dem der elsker af god lyd. Derfor kan brugerne af Sørby Esport nu se frem til at blive ramt af hæsblæsende lydoplevelser i kampens hede, når pulsen stiger og reaktionstiden er lige så afgørende som handlekraften.

Sørby Esport er en esportforening i Slagelse, der rummer over 400 aktive medlemmer fra hele landet – både i foreningens eget esportcenter og online. Foreningen arbejder hver dag med børn og unge gennem foreningsaktiviteter, skoleundervisning, camps og meget mere. For Sørby Esport er mere end bare gaming; det er et fællesskab, der bygger bro mellem mennesker gennem en fælles passion for esport.

Fremtidens elite gamere og streamere indgår samarbejde med beyerdynamicBegejstring smitter – også online

For at give de talentfulde streamere og indholdsskabere mulighed for at dyrke deres passion for gaming og esport med omverdenen, har man derfor oprettet netværket ’Sørby Content Creators’. Med beyerdynamic på holdet er der endnu bedre mulighed for at de unge kan leve sig endnu mere ind i deres turneringer eller dele deres begejstring for gaming med omverdenen.

 Med beyerdynamic på holdet giver vi vores gamere og content creators adgang til lyd i verdensklasse – det betyder, at de kan fokusere fuldt ud på deres passion og præstere på højeste niveau, både i konkurrencer og når de deler deres univers med omverdenen, siger Mark Kristensen, leder af Sørby Esport.

Lyd i udvikling siden 1924

Beyerdynamic har i mere end 100 år skabt lydprodukter, der har passet til samtiden. Siden virksomhedens første dynamiske hovedtelefoner kom på markedet i 1937, har målet altid været at give lytterne den mest autentiske lytteoplevelse. Uanset om det var ved spolebåndoptageren på teenageværelset i 1960’erne, ved pladebutikkens lyttestation i 70’erne og 80’erne, i professionelle lyd- og tv-studier verden over – eller på hjemmekontoret og gamerværelset i vores nuværende, hybride tidsalder.

”Vores MMX300 headset bliver i dag brugt flittigt af både podcastere, gamere og streamere. Bevægelsesfriheden og den klare lyd giver brugeren mulighed for at levere sit bedste og fokusere på sin opgave frem for at skulle bekymre sig om teknikken, og om det nu lyder godt hos modtageren. Derfor er vi også overbevist om, at Sørby Content Creators vil få stor glæde af vores produkter, uanset om de kaster sig ud i nervepirrende digitale dueller, lytter til musikken eller holder kontakten med nye og gamle venner,” siger Patrick Kirk Lock-Halvorsen, sales manager i Norden og Baltikum hos beyerdynamic.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>