Jabra lancerer i dag en over-the-air-opdatering til deres førende speakerphone, Speak2 75, som gør det muligt at forbinde to Speak2 75-enheder og dermed sikre forbedret lyddækning – velegnet til store og mellemstore mødelokaler.
Enhederne kan bruges med platforme som Microsoft Teams, Zoom og andre UC-certificerede applikationer og giver mulighed for afspilning i både mono og stereo.
Denne opdatering, der kommer på baggrund af feedback fra brugerne om Bluetooth-forbindelse, giver en permanent forbindelsesfunktion, der udvider rækkevidden og funktionaliteten for Speak2 75 og imødekommer både slutbrugeres og facility managers behov for udvikling af produktet.
Fleksibel tilslutning giver overlegen lyd
Speak2 75-enheder, der forbindes, giver fremragende lyddækning til professionelt samarbejde i mødelokaler af forskellige størrelser. Hvis for eksempel en Speak2 75 har en rækkevidde på 2,5 meter, vil det at have to enheder kunne mere end fordoble rækkevidden afhængigt af placeringen i mødelokalet.
Derfor har IT- og facility managers med denne nye opdatering nu større fleksibilitet til at indrette lokaler med bedre lyddækning, hvilket betyder, at uanset om mødedeltagerne er i mødelokalet eller for eksempel arbejder hjemmefra, kan alle høre og blive hørt tydeligt.
Desuden vil den permanente link-funktion i Speak2 75 gøre, at højtaleren forbliver tilsluttet, selv når den slukkes og tændes igen. Dette er en væsentlig forbedring i forhold til dens forgængere, hvor koblingen kun var midlertidig. I mødelokaler, hvor det er afgørende at opnå en vedvarende forbindelse, giver denne funktion en mere pålidelig plug-and-play-brugeroplevelse.
Alsidig til møder og musik
Under opkald transmitterer de sammenkoblede Speak2 75-enheder et dobbelt mono-signal, hvilket sikrer, at begge højttalere leverer den samme klare, præcise lyd. Så uanset om det er et vigtigt forretningsmøde eller blot et afslappet møde, sikrer det dobbelte mono-signal, at al kommunikation er problemfri og effektiv.
Når det kommer til lydafspilning, skifter de to højttalere til et stereo-signal, hvilket giver en mere fyldig og fordybende lydoplevelse. Enhederne skifter intelligent og automatisk mellem dobbelt mono- og stereo-tilstand baseret på brugsscenariet, hvilket giver den bedste lydkvalitet til enhver situation.
Holger Reisinger, SVP for video- og samarbejdsløsninger hos Jabra, siger: “Den nye link-funktion i Speak2 75 transformerer måden, hvorpå brugere oplever lyd, og gør det mere fleksibelt at placere sin speakerphone, så den kan passe ind i ethvert mødelokale. Denne forbedring gør Speak2 75 til et ideelt valg til både professionelt og personligt brug og særdeles velegnet til en moderne livsstil.
Opdateringen afspejler vores forpligtelse til hele tiden at udvikle os i en retning, der virkelig forbedrer brugervenligheden og kvaliteten. Ved at udvide mulighederne for brugen af Speak2 75 sætter vi en ny standard for fordybende, tilpasningsdygtige lydløsninger.”
Denne opdatering er nu tilgængelig for alle Speak2 75-enheder via en firmwareopdatering i Jabra+, Direct, Xpress og Sound+.
Få flere oplysninger på www.jabra.com/speak2-75
Om Jabra
Jabra er et af verdens førende brands inden for lyd-, video- og samarbejdsløsninger – udviklet til at styrke virksomheder. Vi er stolte af at være en del af GN Group, og vi forpligter os til at bringe mennesker tættere på hinanden og på det, der er vigtigt for dem. Jabra’s ingeniørekspertise viser vejen og trækker på mere end 150 års pionerarbejde i GN. Dette giver os mulighed for at skabe integrerede værktøjer til kontaktcentre, kontorer og til samarbejde, så folk kan arbejde mere produktivt hvor som helst. www.jabra.com