Logitech annoncerer i dag Rally Board 65, en alt-i-én mobil videokonferenceløsning, der kombinerer intelligent lyd og video med en 65″ berøringsskærm. Rally B
oard 65 kan monteres på et stativ og nemt tages med ind på andre kontorer. Samtidig leverer løsningen sofistikerede AI-drevne funktioner kan registrere tilstedeværelse og omgivelser i traditionelle mødelokaler.
Dette dilemma møder virksomheder hver dag: De ønsker at tilbyde moderne videokonferenceværktøjer til hybridarbejdere, men it-teams kæmper med stigende arbejdsbyrder i takt med at de tekniske løsninger bliver mere komplicerede.
– Medarbejdere forventer, at alle rum er videoaktiverede og fleksible nok til at de kan samarbejde med kort varsel, uanset om det er i åbne rum, et traditionelt mødelokale, eller i et samarbejds- eller læringsrum. Så vi spurgte os selv: Hvordan kan vi skabe et smart, sofistikeret konferencesystem, samtidig med at vi forenkler opsætningen? Svaret er Rally Board 65, en fleksibel løsning med lav kompleksitet, siger Prakash Arunkundrum, Chief Operating Officer og GM for Logitech for Business.
Rul skærmen ind
Den nye alt-i-én-videokonferenceløsning kan være oppe at køre på få minutter i Android-, PC- eller BYOD*-tilstand, uanset om teams bruger Microsoft Teams, Zoom eller Google Meet**. Monter blot Rally Board 65 på et mobilt stativ og rul det ind i et ledigt lokale og vend enheden 180 grader for at tilpasse kameraet til øjenhøjde, eller installer det fast i et mødelokale med kameraet over eller under skærmen – alt sammen med meget lidt it-support.
Fyldt med ny AI-teknologi
Rally Board 65 bygger videre på usædvanligt skarp 4K-video og er udstyret med den AI-drevne audiovisuelle teknologi RightSight 2 og RightSound 2, der er blevet et kendetegn for Logitechs videobarer. For yderligere at forbedre oplevelsen begrænser “Camera Zone” den visuelle indramning af mødedeltagerne, og “Mic Zone” begrænser optagelse af lyd til et specifikt område. Den nye “Depth Blur”-teknik skjuler omgivelserne, lig den effekt baggrundssløring giver under videoopkald.
En digital kokon til møder i åbne rum
Rally Board 65 bruger rumlig 3D-teknologi til at holde fokus på mødet, ikke distraktioner udefra. Sensorer i Rally Board 65 registrerer menneskers tilstedeværelse, så IT-teams kan få nøjagtige aflæsninger af, hvordan og hvornår medarbejderne bruger lokalerne. Disse sensorer analyserer også miljødata som luftfugtighed, temperatur og CO2-niveauer, tildeler rummet point for bl.a. energi. Derefter får man anbefalinger til at øge ventilationen, holde pauser eller reducere antallet af pladser i et rum.
Informationen fremgår i Logitech Sync, en centraliseret platform, hvor IT-teams kan få et overblik over organisationen med detaljer om specifikke rums ydeevne samt automatisk booke og frigive lokaler.
Tilgang til bæredygtighed
Rally Board 65 er udviklet i henhold til Logitechs Design for Sustainability-principper for at minimere miljøpåvirkningen, og bruger op til 41 %*** “next life”-plast, kulstoffattigt aluminium, genbrugsstof og FSC-certificeret emballage.
De miljømæssige fordele rækker også ud over det fysiske design. Radarsystemet i Rally Board 65 lader enheden skifte automatisk til en lavere effekttilstand, når der ikke er nogen i rummet – en funktion, der reducerer strømforbruget betydeligt i fx kommercielle bygninger.
Pris og tilgængelighed
Rally Board 65 vil være tilgængelig fra maj 2025 til 64.900 kr. (mobilt stativ: 24.599 kr.) gennem autoriserede distributører og forhandlere og på logitech.com.
Funktioner som registrering af tilstedeværelse, rumsundhed og energiforbrug kan også fås i en selvstændig enhed, nemlig den nye Logitech Spot.
* BYOD = medbring din egen enhed
** Certificeringsoplysninger her
Grafit: 41%, Råhvid: 27%
Om Logitech
Logitech (SIX: LOGN) (NASDAQ: LOGI) designer softwareaktiverede hardwareløsninger, der hjælper virksomheder med at trives og bringe folk sammen, når de arbejder, skaber, spiller og streamer. Som forbindelsespunktet mellem mennesker og den digitale verden er vores mission at udvide det menneskelige potentiale i arbejde og fritid på en måde, der er god for mennesker og planeten. Logitech International blev grundlagt i 1981 og er et schweizisk offentligt selskab, der er noteret på SIX Swiss Exchange (LOGN) og Nasdaq Global Select Market (LOGI). Find Logitech og flere af deres virksomhedsprodukter og virksomhedsløsninger på www.logitech.com/business, virksomhedsbloggen, Logitech Business eller @LogitechBiz.
###
Logitech og andre Logitech-mærker er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Logitech Europe S.A. og/eller dets tilknyttede selskaber i USA og andre lande. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere. For mere information om Logitech og dets produkter, besøg virksomhedens hjemmeside på www.logitech.com