Keepit og ALSO indgår strategisk distributionsaftale for Norden
Hjem AIKeepit og ALSO indgår strategisk distributionsaftale for Norden

Keepit og ALSO indgår strategisk distributionsaftale for Norden

Af Redaktionen

Aftalen giver nordiske IT-partnere fuld adgang til Keepits platform for datahåndtering og AI-sikkerhed.

Keepit, den europæiske specialist i leverandøruafhængig SaaS-databeskyttelse, annoncerer i dag et strategisk partnerskab med ALSO, en af Europas ledende it-distributører.

Aftalen giver ALSO status som Keepit distributionspartner i Danmark, Sverige, Norge og Finland med virkning fra den 1. oktober 2026.

Aftalen etablerer en skalerbar, partnerdrevet model for Norden. Gennem ALSO får IT-partnere en lokal og effektiv vej til Keepits samlede teknologiudbud, samtidig med at samarbejdet understøtter Keepits fortsatte vækst i regionen.

Leverandøruafhængighed og datasuverænitet i Norden

Keepit er den eneste SaaS backup og recovery leverandør, der driver sin egen uafhængige, suveræne cloudinfrastruktur med manipulationssikker datalagring, uden tilknytning til hyperscalere som Microsoft, Google eller AWS. Som dansk virksomhed med egne datacentre i blandt andet Danmark har Keepit fuld kontrol over, hvor data befinder sig og kan garantere, at backup-data aldrig lagres i samme infrastruktur som de originale data. For nordiske virksomheder, der opererer under skærpede krav om data-suverænitet og compliance, er det en afgørende forskel: data forbliver i Europa, under europæisk lovgivning, hos en leverandør uden binding til globale hyperscalere.

Keepit og ALSO indgår strategisk distributionsaftale for Norden

Jan Ursi, VP Global Channels, Keepit

Gennem ALSO får nordiske IT-partnere lokal adgang til Keepits teknologi kombineret med lokal fakturering, kreditfaciliteter og kanalekspertise. ALSO skal samtidig rekruttere nye partnere og hjælpe eksisterende partnere med at udvikle de kommercielle og tekniske kompetencer, der kan skabe vækst inden for databeskyttelse.

AI Truth Cloud: et sikkert datagrundlag for kunstig intelligens

Som del af aftalen får ALSOs partnernetværk adgang til den seneste videreudvikling af Keepit-platformen: AI Truth Cloud. AI Truth Cloud er designet til at gøre backupdata til en verificerbar, suveræn og manipulationssikret dataressource: et fundament, hvorfra nordiske virksomheders AI-aktiviteter kan udvikles sikkert og ansvarligt. Det inkluderer løsninger som AI Safe Room og dedikerede connectorer til AI-agenter, som giver organisationer mulighed for at bygge pålidelige AI-workflows på et dataniveau, de selv kontrollerer.

Citater

Jan Ursi, VP Global Channels, Keepit:
“ALSO er en stærk og professionel partner, og dette er præcis den type strategisk samarbejde, der driver reel vækst i kanalen. Vi har arbejdet tæt med ALSO om at sikre, at nordiske partnere får en lokal og effektiv adgang til Keepit, og at vi kan give vores eget team frihed til at fokusere på det, der skaber mest værdi: support på salg, teknik og partnerudvikling.”

Lars Christiansen, VP Nordics and CEE, Keepit:
“Det nordiske marked har et unikt fokus på datasikkerhed, suverænitet og compliance, og Keepit er bygget til netop det. Med ALSO som vores distributionspartner i regionen får vi et stærkt lokalt fundament, der giver vores partnere bedre forudsætninger for at vinde og levere. Det er vækst på den rigtige måde.”

Espen Zachariassen, Regional Managing Director – North Europe, ALSO Group:
”Keepit styrker vores portefølje med en leverandøruafhængig platform, der imødekommer partnernes stigende fokus på datasuverænitet, cyberrobusthed og kontrol over forretningskritiske data. Samarbejdet gør os endnu bedre i stand til at understøtte partnerne med relevante databeskyttelsesløsninger på tværs af Norden.”

Jacob Hjenner, Head of Consumptional Business – Danmark, ALSO:
“Keepit er en dansk virksomhed med en platform, der er bygget til det, nordiske virksomheder efterspørger: uafhængighed, sikkerhed og kontrol over egne data. Vi glæder os til at bringe det ud til vores partnernetværk og hjælpe dem med at vinde nye kunder på det grundlag.”

 

Om ALSO

ALSO er en af de førende teknologileverandører i IKT-branchen med 28 aktive lande og i alt 143 lande verden over via PaaS-partnere. ALSOs økosystem består potentielt af ca. 120.000 forhandlere, der tilbyder hardware, software og IT-tjenester fra mere end 700 leverandører i over 1450 produktkategorier. Vi i ALSO ønsker at bidrage til bæredygtig og grøn IT. Derfor tilbyder ALSO alle tjenester fra distribution og levering til renovering fra samme sted. Virksomheden inkluderer Supply, Solutions og Service. Supply indeholder transaktionsområdet for hardware og software. Solutions understøtter kunder i udviklingen af tilpassede it-løsninger. Service fokuserer på abonnementsbaserede skytjenester samt platforme til cybersikkerhed og AI-virtualisering.

Om Keepit

Keepit leverer en avanceret SaaS-databeskyttelsesplatform bygget til cloud fra grunden. Ved at sikre data i en leverandøruafhængig cloud beskytter Keepit forretningskritiske applikationer, styrker cyberrobusthed og fremtidssikrer databeskyttelse. Unik, separat og manipulationssikker datalagring uden tredjeparts underdatabehandlere understøtter overholdelse af lokale regler og mindsker konsekvenserne af ransomware, samtidig med at kontinuerlig dataadgang, forretningskontinuitet og hurtig og effektiv disaster recovery er sikret. Keepit har hovedkontor i København med kontorer, partnere og datacentre verden over, og tusindvis af virksomheder stoler på Keepit for dets brugervenlighed og enkle backup og gendannelse af clouddata.

 Besøg www.keepit.com eller følg Keepit på LinkedIn for mere information.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>