Ny app afslører deepfakes og svindelopkald
Hjem SIKKERHED Ny app afslører deepfakes og svindelopkald

Ny app afslører deepfakes og svindelopkald

Af Redaktionen

Trend Micro Check er en ny AI-drevet app, som skal hjælpe forbrugere med at afsløre potentielle svindelnumre og stigende AI-trusler som deepfakes.

“Kriminelle snyder årligt forbrugere over hele verden for 1 billion dollars, så det er et kæmpeproblem, vi vil hjælpe med at bekæmpe vha. appen,” siger danske Andreas Christensen, regional director i Norden hos cybersikkerhedsselskabet Trend Micro, der har udviklet appen.

Trend Micro Check giver forbrugere mulighed for at indsende indhold som beskeder, annoncer eller indhold fra sociale medier for hurtigt at afgøre, om de kan stole på det eller ej.

Appen kan også hjælpe med at bekræfte, om et live videoopkald er en deepfake.

Onlinesvindel forværret det seneste år

En ny global undersøgelse fra Trend Micro blandt 4.080 forbrugere viser, at 73 pct. af de adspurgte mener, at mængden af onlinesvindel og risikoen derved er blevet værre det seneste år. Samtidig udtrykte 79 pct. bekymring for, at et familiemedlem kunne blive offer for onlinesvindel. Desuden sagde 96 pct. af forbrugerne, at de ville gøre noget aktivt, hvis det kunne beskytte dem selv, deres familier og andre mod svindlere.

Selvom 71 pct. af de adspurgte var nogenlunde eller meget sikre på, at de kunne identificere onlinesvindel, sagde 62 pct., at de stadig ville bruge en app, der kunne hjælpe dem med hurtigt at bekræfte, om en e-mail, et opslag på sociale medier, en annonce, en SMS eller et telefonnummer er svindel.

“Forbrugere over hele verden mistede mere end 1 billion dollars tabt pga. svindel sidste år, derfor må der gøres mere for at beskytte dem. Som vores første Foundation Partner er Trend Micro tydeligvis engageret i at bekæmpe dette problem ved at levere værktøjer som de AI-drevne funktioner i Trend Micro Check og ved at støtte og deltage i det vigtige arbejde, vi udfører. Vi sætter pris på Trend Micross dedikation over for denne sag og deres tekniske lederskab i brugen af AI mod misbrug af AI,” siger Jorij Abraham, administrerende direktør for Global Anti-Scam Alliance.

Ny app afslører deepfakes og svindelopkald

Andreas Christensen, regional director i Norden hos cybersikkerhedsselskabet Trend Micro

App afslører forsøg på udskiftning af ansigter under videoopkald

Onlinesvindlere har haft succes, delvist fordi AI-værktøjer giver dem mulighed for at skabe vildledende indhold, der fremkalder en følelsesmæssig reaktion fra forbrugere.

Med et værktøj som Trend Micro Check kan forbrugere proaktivt blokere svindel, før de ser det, modtage advarsler i realtid om svindel, før de kan skade, og vigtigst af alt: nemt og øjeblikkeligt verificere, om noget er svindel, før forbrugerne bliver bedraget.

Appen tilbyder blandt andet:

– Scam Check: AI-drevet værktøj, der i realtid vurderer sandsynligheden for, at indhold (f.eks. en annonce, besked eller webside) er svindel. Værktøjet giver en letforståelig opsummering af potentielle sikkerhedsrisici samt anbefalede handlinger.

– Deepfake Scan: Identificerer potentielle forsøg på at udskifte ansigter vha. deepfake under live videoopkald.

– SMS Filter: Blokerer spam og svindelbeskeder, før de når indbakken.

– Call Block: Blokerer indgående opkald fra telemarketing, robocalls og svindlere.

– Web Guard: Blokerer risikable hjemmesider og filtrerer mistænkelige annoncer.

 

Trend Micro Check er nu tilgængelig på iOS og Android i udvalgte lande. Få flere oplysninger om Trend Micro Check, herunder systemkrav og tilgængelighed, på: https://www.trendmicro.com/tmcheck

 

Om Trend Micro

Trend Micro er en global leder inden for cybersikkerhed, der arbejder for at gøre verden mere sikker til udveksling af digital information. Med 35 års ekspertise, global trusselsforskning og kontinuerlig innovation beskytter Trends AI-drevne cybersikkerhedsplatform hundredtusindvis af organisationer og millioner af enkeltpersoner på tværs af skyer, netværk, enheder og endpoints.

Med 7.000 medarbejdere i 70 lande og verdens mest avancerede globale trusselsforskning og intelligens hjælper Trend Micro organisationer med at forenkle og sikre deres digitale verden. Besøg TrendMicro.com for at få mere information.

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>