Sjælland i front med cirkulære julegaver
Hjem NYHEDER Sjælland i front med cirkulære julegaver

Sjælland i front med cirkulære julegaver

Af Redaktionen

Under de sjællandske juletræer er der stor sandsynlighed for at finde gaver, der allerede har haft et tidligere liv.

En ny undersøgelse viser, at mere end 8 ud af 10 sjællændere prioriterer bæredygtighed højt, når de vælger julegaver.

Det årlige julegaveræs er i fuld gang, og traditionen tro er ønskelisterne fyldt med nye gadgets som laptops, AirPods og smartwatches. Men mens julehandlen accelererer, overskygges de store miljømæssige konsekvenser ved at købe ny elektronik ofte.

Heldigvis er der positive tegn. En ny undersøgelse fra Refurbed, Danmarks største markedsplads for genanvendt elektronik, afslører, at flere danskere har fået øjnene op for genanvendte julegaver: Næsten hver anden dansker (43 procent) overvejer nemlig at lægge en genanvendt gave under træet i år.

Særligt en region skiller sig ud og trækker endda landsgennemsnittet op – Sjælland: Hele 86 procent af sjællænderne svarer nemlig, at bæredygtighed skal være en central faktor i deres gaveindkøb.

Genanvendt elektronik topper ønskelisten

Sjælland i front med cirkulære julegaverNår det kommer til gavevalg, er genanvendt elektronik i høj kurs. Hele 79 procent af sjællænderne foretrækker at give istandsatte mobiltelefoner, computere og tablets som gaver til deres nærmeste.

Bæredygtighed er den primære drivkraft, men prisen spiller også en vigtig rolle – 69 procent vælger genanvendte gaver på grund af den lavere pris.

Tallene i Refurbeds undersøgelse viser dermed et markant fokus på cirkulær økonomisk bevidsthed på Sjælland, når det gælder årets juleindkøb.

“Det er fantastisk at se, hvordan bæredygtighed fylder mere i de sjællandske gaveindkøb. Ny elektronik har en enorm miljøpåvirkning, og elektronisk affald er den hurtigst voksende affaldsstrøm i verden. Genanvendt elektronik har et kæmpe klimapotentiale – vi kan faktisk spare op til 91 procent i CO2 ved at vælge genanvendte produkter frem for nye,” siger Emma Jefelt, Refurbed Danmark.

En rapport fra The Global E-Waste Statistics Partnership vokser den globale mængde elektronisk affald med 2,5 millioner tons årligt, og i 2019 genererede hver person i gennemsnit 7,3 kilo e-affald.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov Deutschland GmbH på vegne af Refurbed. Der er i alt gennemført 1.006 interviews med respondenter i alderen 18 år og derover i perioden mellem den 12. og 15. juli 2024. Respondenterne er tilfældigt udvalgt på tværs af køn, alder og geografi, så undersøgelsen afspejler befolkningssammensætningen på disse parametre.

 

Om Refurbed

Refurbed er Danmarks hurtigst voksende online markedsplads for istandsat og genanvendt elektronik. Virksomheden indtog det danske marked i juni 2022 og tilbyder blandt andet renoverede smartphones, bærbare, tablets, kameraer, højtalere og høretelefoner samt udstyr til hjemmet som robotstøvsugere, kaffemaskiner og spillekonsoller. Refurbed er grundlagt i Østrig i 2017 og beskæftiger i dag over 300 medarbejdere fordelt på 11 europæiske markeder i Norden og Europa. Virksomheden støtter en lang række innovative miljøprojekter såsom naturgenopretning

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>