Undersøgelse: CFO’s i kovending – AI-agenter er nu et spørgsmål om strategi og ikke kun teknologi
Hjem AIUndersøgelse: CFO’s i kovending – AI-agenter er nu et spørgsmål om strategi og ikke kun teknologi

Undersøgelse: CFO’s i kovending – AI-agenter er nu et spørgsmål om strategi og ikke kun teknologi

Af Redaktionen

En global undersøgelse fra Salesforce viser, at en fjerdedel af virksomhedernes

AI-budgetter allerede går til Agentic AI. Teknologien – en digital arbejdsstyrke, der kan løse opgaver selvstændigt – betragtes af CFO’s som en strategisk investering, der både ændrer arbejdsmetoder og udvider deres egen rolle.

Da Salesforce gennemførte undersøgelsen i 2020, oplyste 70 procent af de adspurgte CFO’s, at de havde en forsigtig AI-strategi. I dag er tallet faldet til fire procent.Dertil oplyser hele en ud af tre, at de har en aggressiv AI-strategi og ruller teknologien hurtigt ud i flere forretningsområder.

Undersøgelse: CFO’s i kovending – AI-agenter er nu et spørgsmål om strategi og ikke kun teknologi

Jan Simonsen, dansk landechef hos Salesforce

En vigtig del af skiftet er synet på afkast. Næsten to ud af tre CFO’s (61 procent) oplyser, at Agentic AI har ændret måden, de måler ROI (return on investment). Ud over direkte økonomiske resultater måler man nu også på produktivitet, effektivitet og langsigtet vækst.

“På rigtig kort tid er AI gået fra at være noget, man eksperimenterede forsigtigt med til at være en strategisk nødvendighed for CFO’s. Vi ser en fuldstændig ændret strategi, hvor

AI-agenter ikke længere er pilotprojekter, men en del af de beslutninger, der former bundlinje og forretning,” siger Jan Simonsen, dansk landechef hos Salesforce.

AI-agenter kan ses på bundlinjen

Undersøgelsen peger også på optimisme blandt de adspurgte CFO’s, hvor tre ud af fire (74 procent) mener, at man med hjælp fra Agentic AI-teknologi både kan reducere omkostningerne og øge indtægterne.

“Vi ser det både globalt og herhjemme – at teknologi inden for Agentic AI ændrer synet på arbejdsopgaver og arbejdsstyrke. Det forandrer, hvordan virksomheder arbejder og måler resultater, og mange indser ikke mindst, at de må omorganisere sig for at udnytte mulighederne,” siger Jan Simonsen og fortsætter:

“For CFO’s betyder det et strategisk skift, hvor rollen udvides til også at handle om værdiskabelse gennem løsninger inden for Agentic AI. Gevinsten er, at flere ressourcer kan frigøres til strategi og vækst.”

Undersøgelsen kortlægger også CFO’ernes bekymringer omkring AI-investeringer, hvor to ud af tre (66 procent) nævner risici relateret til sikkerhed og privatliv. Cirka hver anden (56 procent) udtrykker bekymring for, at det kan tage tid, før investeringerne har tjent deres værdi hjem.

 

 

Om undersøgelsen:

Salesforce gennemførte en dobbeltblind online-undersøgelse i samarbejde med Morning Consult, hvor 261 CFO’er (Chief Financial Officers) fra 24 lande deltog.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>