steen (3) dffdsas
Hjem VIRKSOMHED22 milliarder IoT-enheder i 2026: Wireless Logic ser fem nye tendenser

22 milliarder IoT-enheder i 2026: Wireless Logic ser fem nye tendenser

Af Redaktionen

Ny prognose fra IoT-analysehuset Transforma Insights peger på 21,9 mia. IoT-forbindelser i 2026.

Direktør Steen Lenzing fra Wireless Logic Nordic ser et kommende opgør med pris- og dækning til fordel for sikkerhed i takt med at antallet af sensorer øger kompleksiteten.

Antallet af globale IoT-forbindelser ventes at nå 21,9 milliarder i 2026, ifølge en spritny prognose fra det velrenommerede IoT-analysehus Transforma Insights. Det svarer til en fortsat stabil vækst i markedet, men også til markant øget kompleksitet for virksomheder, der er afhængige af forbundne enheder.

Hos den markedsledende virksomhed indenfor IoT-forbindelser og -infrastruktur i Danmark, Wireless Logic Nordic, peger udviklingen på et tydeligt skifte: IoT er ikke længere et nicheområde, men kritisk infrastruktur, hvor krav til robusthed, sikkerhed og compliance vokser år for år.

steen (3) dffdsas

Steen Lenzing, CEO i Wireless Logic Nordic. PR-foto.

IoT-branchen vokser fortsat globalt, og i dén grad også i et digitaliseret samfund som Danmark, hvor antallet af forbindelser øger kompleksiteten og afhængigheden af dem. IoT i 2026 bliver derfor forretningskritisk for langt flere virksomheder, og dermed også langt mere sårbare, hvis det ikke er bygget rigtigt fra start”, siger Steen Lenzing, CEO i Wireless Logic Nordic.

Fem tendenser vil forme IoT i 2026

På baggrund af Transforma Insights’ opdaterede prognose, og Wireless Logic Groups egne erfaringer fra det internationale og danske marked, peger direktøren fra Wireless Logic Nordic på fem tendenser, som virksomheder bør forholde sig aktivt til i 2026:

  1. Fokus flytter sig fra pris og dækning til robusthed

I 2026 vil “connect and forget” ikke længere være en holdbar tilgang til IoT. I takt med at lande strammer kravene til data og regulering, bliver det afgørende, hvor godt IoT-løsninger kan tilpasses ændrede vilkår. Virksomheder vil derfor i mindre grad vælge efter pris og dækning alene og i højere grad efter fleksibilitet, rådgivning og evnen til at håndtere usikkerhed. Standarder som SGP.32 kan være med til at skubbe til den udvikling.

  1. Nedetid er ikke et spørgsmål om “hvis”, men “hvornår”

Større netværksudfald og stigende belastning fra blandt andet videoindhold, AI og antal sensorer vil få både teleselskaber og virksomheder til at gentænke deres IoT-løsninger. I 2026 bliver udgangspunktet, at afbrydelser kan ske. Derfor skal IoT-enheder kunne fejle sikkert, fungere uden konstant forbindelse og hurtigt komme tilbage i drift. Opdaterede standarder som EN18031 vil sætte retningen for mere robuste IoT-løsninger.

  1. Virksomheder vil efterspørge sammenhængende IoT-løsninger

Selvom omkostningerne ved IoT falder, bliver mange projekter stadig forsinkede eller dyrere end ventet – især hvis løsninger er sammensat af flere forskellige leverandører. I 2026 vil flere virksomheder derfor vælge samlede, sikre IoT-løsninger, der reducerer kompleksiteten, frem for enkeltstående projekter og SIM-leverancer.

  1. Fjernstyring bliver hverdag

Standarden SGP.32 eSIM er et vigtigt gennembrud for IoT, fordi det endelig gør fjernstyring af SIM-profiler og global udrulning mulig i stor skala.

Det giver nye muligheder for virksomheder, men stiller også større krav til governance og kontrol. De udbydere, der kan levere stabil og fleksibel IoT-forbindelse på tværs af lande, vil stå stærkest i markedet.

  1. Sikkerhed og compliance smelter sammen

Lovgivning som NIS2 stiller i 2026 konkrete krav til ansvar, risikostyring og dokumentation i IoT-løsninger. Samtidig får produktrettede standarder som EN18031 større betydning for, hvordan IoT-enheder designes, sikres og dokumenteres, mens tekniske specifikationer som SGP.32 understøtter sikker connectivity og livscyklusstyring på infrastrukturniveau. Tilsammen betyder det, at IoT-sikkerhed i stigende grad kræver ledelsesmæssige beslutninger om ansvar, prioritering og risikoniveau.

Steen Lenzing opsummerer:

Det, vi især kommer til at se i 2026, er et opgør med ’connect and forget’. IoT skal kunne tilpasses, overvåges og sikres løbende. De virksomheder, der lykkes med det, står langt stærkere. Både teknisk og forretningsmæssigt”.

 

Om Wireless Logic

Wireless Logic er en førende global udbyder af IoT-løsninger, der forenkler og automatiserer IoT-forbindelse og -styring for enhver enhed, hvor som helst. Med mere end 18 millioner IoT-enheder forbundet på tværs af 165 lande til over 750 globale netværk tilbyder Wireless Logic global dækning og ultra-lokale tjenester, der hjælper med at fremskynde succesen for kundernes projekter. Wireless Logic arbejder i partnerskab med mere end 25.000 virksomheder og organisationer for at sikre, at IoT-løsninger bliver designet, testet, implementeret og skaleret, så de matcher behovene i hver enkelt brugssituation. I sidste ende leverer Wireless Logic de mest fleksible, robuste og sikre forbindelse løsninger på markedet på tværs af brancher som landbrug, sundhedsvæsen, industri 4.0, sikkerhed, transport, energi, forsyning og smart cities.

I Danmark understøtter Wireless Logic Nordic både store virksomheder og offentlige aktører med skræddersyede IoT-løsninger, lokal rådgivning, support og stærke partnerskaber med førende netværksoperatører. Virksomheden har base i Køge og er en af markedsleder inden for IoT-forbindelse og SIM-løsninger i Norden.

Wireless Logic Nordic er det tidligere SimService, der blev opkøbt af Wireless Logic i 2015.

Læs mere på www.wirelesslogic.com/da 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>