Ny signalblokerende mobilboks kan reducere familiens skærmforbrug
Hjem NYE PRODUKTER Ny signalblokerende mobilboks kan reducere familiens skærmforbrug

Ny signalblokerende mobilboks kan reducere familiens skærmforbrug

Af Redaktionen

Legeakademiet lancerer signalblokerende mobilbokse til familier, der vil skære ned på skærmbrugen.

Ifølge livsstilsekspert adresserer mobilboksene et reelt behov hos mange familier.

Digitalt samvær dominerer blandt danske børn, på trods af at leg uden skærm fremmer trivsel. Det viser forskning fra Levende Legekultur-indsatsen fra 2023. For at hjælpe med at reducere skærmbrugen lancerer den danske legetøjswebshop Legeakademiet nu en signalblokerende mobilboks til de danske familier. Boksene kan rumme op til 16 smartphones og blokerer meddelelser, opkald, notifikationer, Bluetooth og Wi-Fi.

Ifølge trend- og livsstilseksperten Mads Arlien-Søborg adresserer mobilboksene et reelt behov hos mange familier.

– Skærmbrug er et stort problem i mange danske hjem. Både børn og voksne bruger ofte meget tid foran skærmen, og det går ud over familiens samvær, ikke mindst ved måltider, hvor mobiltelefoner kan mindske nærværet og dialogen. Der er derfor behov for løsninger, der kan ændre vores mobiladfærd, siger Mads Arlien-Søborg og tilføjer:

Mobilbokse kan være en effektiv metode til at strukturere skærmtiden, blandt andet omkring morgenmaden og aftensmaden. Mange børn er allerede bekendt med fremgangsmåden fra skolen, hvor de afleverer deres mobiltelefon til læreren til opbevaring i en boks eller skuffe. Deres fortrolighed med modellen er en fordel, når mobilboksen skal integreres i hjemmet.

Ny signalblokerende mobilboks kan reducere familiens skærmforbrugEt praktisk værktøj

Ifølge Ann Riemer, direktør i Legeakademiet, imødekommer legetøjswebshoppens lancering af mobilboksene et stort behov for mere skærmfri tid hos familier.

–Selvom mobiltelefoner giver underholdning, information og digitalt samvær, længes mange familier efter flere meningsfulde øjeblikke uden skærme. Mobilboksene er et praktisk og enkelt værktøj, der skaber en både fysisk og digital barriere til mobiltelefonen. Det kan hjælpe med at reducere digitale forstyrrelser samt at finde en sund balance i sin digitale hverdag, siger Ann Riemer og tilføjer:

–Jeg kender selv til udfordringen hjemmefra, hvor min teenager bruger sin mobil under aftensmaden, og jeg erkender, at jeg for ofte tjekker Facebook i løbet af dagen. Det hjælper meget at afsætte bestemte tidspunkter til at lægge mobilerne i boksen, hvor vi bedre kan være til stede i nuet. Det gør helt klart, at vi taler mere sammen.

En fælles indsats i familien

Ifølge Levende Legekultur-indsatsens undersøgelse fra 2023 mener 93 procent af danske forældre, at det er vigtigt, at deres børn er i stand til at lege uden skærme. Over halvdelen af forældrene erkender dog, at deres egen skærmbrug hindrer mere leg med deres børn.

– Børn spejler typisk forældrenes adfærd, og det kan være en god idé som forælder at reflektere over sine egne skærmvaner for at være en god rollemodel over for sine børn. Mobilbokse bør være en fælles indsats, der engagerer hele familien for at opnå den bedste effekt med at reducere skærmbrugen i hverdagen, siger Mads Arlien-Søborg.

 

LegeakademietApS blev grundlagt i 2005 og er en dansk webshop, der sælger legetøj, som stimulerer sanserne og fremmer udvikling og læring hos børn.

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>