Helt ny Lauritz Knudsen-afbryderserie for første gang i 40 år
Hjem SCHNEIDER ELECTRICHelt ny Lauritz Knudsen-afbryderserie for første gang i 40 år

Helt ny Lauritz Knudsen-afbryderserie for første gang i 40 år

Af Redaktionen

Den ikoniske, prisbelønnede LK FUGA-serie af kontakter og afbrydere, som sidder i mere end 80 pct. af alle danske bygninger, har fået en makker: LK One.

Det helt nye design, der allerede har fået en iF Design-pris for sine innovative egenskaber og æstetiske udtryk, er udviklet i samarbejde med 50 danske elektrikere, og er målrettet nybyggeri i boligsektoren.

Det nyudviklede, prisbelønnede installationsmateriel LK One kommer med 65 kommercielle referencer i produktporteføljen, der står knivskarpt – både i forhold til udseende, indhold og pris.

”Det var vigtigt for os, at elektrikerne sagde god for LK One. At det er produkter, der er nemme at arbejde med, at funktionaliteten er i top, og at de passer ind i den nordiske, minimalistiske boligindretning og en digitaliseret verden. Og vi håber selvfølgelig, at slutbrugerne er enige med os i, at man får rigtig meget kvalitet og design for pengene med LK One,” siger Mark Bitsch, Offer Marketing Manager i Home & Distribution hos Schneider Electric Danmark.

Helt ny Lauritz Knudsen-afbryderserie for første gang i 40 årGennem test, feedback og justeringer har de 50 danske elektrikere og installatører bidraget til løsninger, der gør det lettere at installere og samtidig lever op til kundernes krav om moderne design og funktionalitet. En af de detaljer, som særligt fremhæves, er den nye flexFront-stikkontakt, hvor fronten altid fremstår ren og elegant, uden støvfang eller synlige kanter: Brønden bliver først trykket i bund, når stikproppen sættes i – en lille finesse, der gør en stor forskel i både udtryk og brugervenlighed.

Men fordelene findes ikke kun foran. Bagsiden er også optimeret til at gøre installationen hurtigere og mere effektiv:

  • Terminalerne sidder lige ved siden af hinanden
  • Udløserknapperne er placeret direkte over terminalerne
  • 1½-modulet har ekstra plads til ledninger i bunden
  • Serien leveres med 20 års garanti på de mekaniske funktioner

LK One deler installationsplatform med FUGA og er dermed kompatibel med eksisterende dåser og monteringsrammer. Men LK One er ’sin egen’ og kan ikke mixes og matches med LK FUGA.

LK One er produceret i Europa, der anvendes genbrugsplast i produkterne, emballagen er 100% plastfri, og der er udviklet en transparent miljøvaredeklaration EPD (Environmental Product Declarations) til LK One-produktsortimentet: https://www.lk.dk/produkter/398/lk-one

LK One blev lanceret den 23. oktober 2025 på Schneider Electrics elektriker-event ved Innovation Summit i Bella Center København.

LK One fås hos førende el-grossister i Danmark.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>