Zoom lancerer nyt partnerprogram med fokus på fleksibilitet og vækst
Hjem AIZoom lancerer nyt partnerprogram med fokus på fleksibilitet og vækst

Zoom lancerer nyt partnerprogram med fokus på fleksibilitet og vækst

Af Redaktionen

Onlinemødetjenesten Zoom præsenterer en markant opdatering af sit Zoom Up Partner Program.

Det nye program introducerer en mere fleksibel og værdidrevet tilgang, der skal styrke samarbejdet med partnere og gøre kunderejsen endnu mere enkel og effektiv.

Zoom introducerer nyt partnerprogram, der er bygget til at skalere i samme tempo som væksten i Zooms globale partnerøkosystem.

”Vi ser et klart behov for en mere fleksibel, gennemsigtig og resultatorienteret model, der gør det muligt for vores partnere at vokse sammen med os – og samtidig hjælpe kunderne med at finde den rette ekspertise på det rette tidspunkt,” siger Nick Tidd, Head of Global Channel GTM hos Zoom.

Zoom lancerer nyt partnerprogram med fokus på fleksibilitet og vækstDe vigtigste nyheder i programmet er, at der fremover vil være adskilte spor for forhandlere og agentpartnere. Partnere bliver vurderet ud fra særskilte, målrettede spor, så målinger og belønninger afspejler deres konkrete forretningsmodeller.

Zoom erstatter desuden det tidligere tjeklistesystem med en dynamisk, pointbaseret model, hvor partnere belønnes for de aktiviteter, der bedst understøtter deres egne forretningsmål. Dertil skaber en fastlagt, årlig vurderingscyklus en større struktur og forudsigelighed, så partnere lettere kan planlægge deres indsats og budgettere.

Nyt partner dashboard på vej

Zooms Service Certification-program integreres i Zoom Up og kombineres med eksisterende salgs­kompetencer. Det betyder, at partnere i højere grad bliver anerkendt for deres specialiserede ekspertise. Samtidig vil Zoom tydeliggøre over for kunderne, hvad de forskellige programniveauer og kompetencer indebærer, så det bliver lettere at finde den bedst egnede samarbejdspartner.

I begyndelsen af det nye år – i februar 2026 – vil Zoom lancere et nyt partner dashboard, der skal gøre det nemt for partnere at følge deres mål, præstationer og resultater – og samtidig reducere kompleksiteten i programmet.

Læs mere her.

 

 

Om Zoom

Zooms mission er at levere en AI-first platform, der skaber forbindelse mellem mennesker. Genskab teamwork med Zoom Workplace – Zooms åbne samarbejdsplatform, hvor AI Companion giver teams mulighed for at være mere produktive. Sammen med Zoom Workplace styrker Zooms forretningstjenester til salgs-, marketing- og kundeserviceteams, herunder Zoom Contact Center, kunderelationer gennem hele kunderejsen.

Zoom blev grundlagt i 2011, er børsnoteret (NASDAQ: ZM) og har hovedkvarter i San Jose, Californien.                      

Læs mere på zoom.com

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>