bb932781 4fe9 4488 9956 b6a0a6b6710e
Hjem SIKKERHED”Bekræft, at du ikke er en robot” – og luk hackeren ind

”Bekræft, at du ikke er en robot” – og luk hackeren ind

Af Redaktionen

Velkendte pop-up-beskeder og digitale sikkerhedstjek, som medarbejdere kan møde på hjemmesider, misbruges i stigende grad som indgang til cyberangreb mod danske virksomheder.

Det viser TDC Erhvervs seneste Sikkerhedsrapport, der samler indsigterne fra cybertruslerne i 2025 og peger på de tendenser, der vil præge 2026.

TDC Erhverv, der sidder med ansvaret for den digitale trafik for over halvdelen af Danmarks virksomheder, har udgivet deres Sikkerhedsrapport for 2025.

Rapporten viser, at cybertrusler i året, der er gået, ikke kun var omfattende, men også mere kompleks og sværere at opdage. Skjulte og adfærdsbaserede angreb er blevet en større del af det aktuelle trusselsbillede.

En tydelig tendens i 2025 har været angreb, der udnytter menneskelig adfærd frem for tekniske sårbarheder. Særligt såkaldte ClickFix-angreb har været udbredt. Her præsenteres brugeren for velkendte pop-upper, fejlmeddelelser eller opdateringer – eksempelvis beskeden “Bekræft, at du ikke er en robot” – som får medarbejdere til selv at udføre den handling, der kompromitterer systemet.

“2025 har vist, at cybertruslen ikke kun er blevet større, men markant mere kompleks. Vi har set flere angreb, der bevidst er designet til at ligne helt normal adfærd, og som derfor kan være svære at opdage, før skaden er sket. Det betyder, at virksomheder i stigende grad skal kunne identificere det, der ikke larmer, og arbejde mere systematisk med både adfærd, overvågning og beredskab,” siger Claus Westergaard Kraft, Direktør for Cybersikkerhed hos TDC Erhverv og medlem af regeringens cybersikkerhedsråd.

Det særlige ved ClickFix-angreb er, at de ofte starter på hjemmesider, der fremstår legitime –enten som kompromitterede sider eller som overbevisende kopier af kendte og troværdige sites og programmer. Når brugeren selv udfører handlinger, der ligner almindelig fejlfinding eller opdatering, fremstår aktiviteten legitim og bliver derfor sjældent opdaget af traditionelle sikkerhedsløsninger.

Sørg for den menneskelig firewall 

Rapporten peger på, at Click-Fix angreb udnytter tillid, tidspres og vaner i en digital hverdag, hvor mange er vant til at følge trin-for-trin-instruktioner uden at stille spørgsmål, når de besøger hjemmesider.

bb932781 4fe9 4488 9956 b6a0a6b6710e“Den menneskelige firewall er helt afgørende. Medarbejdere, der tør stoppe op og være skeptiske, når noget ikke føles rigtigt, kan i praksis forhindre langt de fleste angreb,” understreger Claus, der i rapporten uddyber hvilke sikkerhedsforanstaltninger, som bør understøtte den menneskelige firewall.

Sikkerhedsrapporten konkluderer, at et mere komplekst og konstant foranderligt trusselsbillede stiller større krav til både opmærksomhed, samarbejde og videndeling. Når angreb udvikler sig hurtigt og på tværs af aktører, bliver det afgørende at dele erfaringer for at styrke det samlede cyberforsvar i 2026.

Dyk ned i DDoS-angreb, cyberspionage og meget mere  

I TDC Erhverv Sikkerhedsrapport 2025 kan man læse mere om blandt andet DDoS-angrebsbølger, der ramte i slutningen af året, stigende tendens til cyberspionage og de syv mest markante trusler, der har vist sig i internettrafikken blandt TDC Erhvervs kunder i løbet af året.

Download og læs hele rapporten her

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>